
Tema / Aprilvejr og forårsgrøde
Aprilsvejret har meldt sin ankomst med vind, byger, skyer, hagl og lune dage - og sol på kinden.
Hvem får så ikke lyst til at begive sig ud i haven eller naturen for at se, hvordan det hele spirer frem? Måske du også selv skal tjekke, om dine fingre er grønne – eller hvem der mon bor i vandhullet.
Derfor har jeg samlet et par håndfulde bøger, der kan give inspiration til at se det krible, krable og vokse. Der er også bøger, du kan tage med ud i det lysegrønne sammen med hele familien. Det kan være, I ligefrem finder en af de nye dyrearter, der er kommet til Danmark inden for de senere år.
God fornøjelse ude i det fri!
/Hanne Ougaard. Bibliotekar i Kultur Østerbro, Københavns Biblioteker.