Bjarne Reuter

Tema / Bjarne Reuter for store og små

Hvem kender ikke forfatteren Bjarne Reuter? Store som små har læst hans bøger eller fået dem læst op. Enten i skolen eller af forældrene.
Han startede med at få udgivet børnebogen ”Kidnapning” tilbage i 1975 og siden har han skrevet mere en 120 bøger for børn og voksne.

Bjarne Reuter er kendt for sine sjove, finurlige børnebøger, som i mange tilfælde er filmatiserede.  Han har en evne til at dreje en historie og bruge sproget, så man som læser underholdes, uanset om man er barn eller voksen.
Så der er ingen tvivl om, at han er den mest udlånte forfatter på mange biblioteker i Danmark. Og har været det i mange år.

Kender du serien med Bertram og hans familie af småsvindlere? De kom ofte i problemer, når onkel Georg foreslog en let vej til mange penge. Eller hvad med ”Busters verden” eller ”Zappa”, der jo er blevet klassikere. Og det skønne ved en stor del af hans børne og ungdomsbøger er, at voksne sagtens kan lytte med.

God fornøjelse med at lytte lydbøger sammen.

Lone, Esbjerg Kommunes Biblioteker