Tema / Dark fantasy

Når jeg skal beskrive genren fantasy, ledes mine tanker hen på store eventyr om magi, drager, troldmænd, hobbitter, krig, kærlighed og venskab – og ikke mindst at overvinde de forhindringer, der står i vejen for den lykkelige slutning. Men der findes også en anden side af fantasy; en mørkere og mere dyster side kaldet dark fantasy.

Mørke uden horror

Det er fortællinger, der skildrer det mørke i menneskets natur og de uforklarlige facetter af livet i et mere eller mindre overnaturligt univers. Lidt skræmmende, men ikke som horror.

Har du mod på at opleve den dystre fantasy, kan du starte med en af bøgerne her. Flere af dem er første del af en serie, så hvis du bliver omvendt til den mørke side, kan du se frem til mange timers underholdning.

God fornøjelse!

/Michala, eReolen