Foto af Dennis Jürgensen

Tema / Dennis Jürgensen fylder 60 år

Boldgaden har forandret sig, siden Dennis Jürgensen for få år siden skrev sine populære ungdomsromaner om bl.a. kælderkrigere, vampyrdæmoner, bøvsedrager og dræbergardiner. I 2014 udkom den første hårdtslående voksenkrimi i serien om efterforskningslederen Roland Triel, og siden har fem fulgt den første trop.

 

Vi har interviewet "dansk horrors ukronede konge", Dennis Jürgensen, om, hvad der fik ham til at skrive krimier.

 

»Jeg var nået til et punkt, hvor der skulle ske noget helt nyt. Jeg havde været rundt i stort set alle kroge af gys, fantasy, science fiction og eventyr, og jeg havde brug for at skrive tættere på virkeligheden – eller så virkelig, som den nu kan blive i fiktion,« sagde han om den drejning, hans forfatterskab tog.

 

Mennesket som udgangspunkt

Selv om både genre og målgruppe har ændret sig, holder Dennis Jürgensen fast i det veldrejede plot, sin mundrette og til tider morderiske - andre gange morsomme - skrivestil - og ikke mindst de spændende, levende og nuancerede persontegninger. Det er da også især menneskesindets kringelkroge og motiver for mord, der har draget ham til at skrive krimier.

 

»Kriminalromanen beskæftiger sig især med menneskesindet, de mørke og lyse sider, som vi alle rummer, og med at bryde grænser, som for de fleste heldigvis er utænkelige. Hvad får et menneske til at begå den ultimative forbrydelse at slå et andet menneske ihjel? Hvordan kan man komme så langt ud, og hvordan kan man eventuelt forhindre det?« spørger han. På den måde mener Dennis Jürgensen, at politimanden, detektiven og krimiforfatteren arbejder efter nogenlunde samme principper.

 

»Når jeg skal ’konstruere et mord’, afspejler det de virkelige efterforskeres metoder. Jeg forsøger at sætte mig ind i gerningsmandens tankegang, men også i politimandens. Hvad har tricket gerningsmanden til at begå dette mord? Hvordan kan politiet finde den skyldige? Det er virkelig interessant psykologisk set og viser, hvordan vi er sat sammen som mennesker, hvad der styrer vores drifter og motiver. For at politiet kan finde morderen, må de selv søge ned i deres egne mørkeste sider i forsøget på at tænke som forbryderen,« siger Dennis Jürgensen. Og netop derfor mener han også, at man er nødt til at være hudløst ærlig, når man skriver krimier.

 

»Krimigenren er måske den mest ’menneskelige’ af alle litterære genrer, fordi man er nødt til at være hudløst ærlig, når der drejer sig om motiver og argumenter for mord og andre alvorlige forbrydelser,« fortæller han.

 

Ingen magisk smutvej

At kalde ham en usædvanligt flittig forfatter er vist ingen underdrivelse. Allerede som 20-årig debuterede han med gennembrudsromanen "Kærlighed ved første hik" tilbage i 1981. Også bøger som "Kadavermarch", "Jeg, en nørd", "Sidste time", "Mørkeleg" og adskillige bogserier gør ham til favoritforfatter for generationer af læselystne unge af bl.a. fantasy, science fiction og horror. Han er hårdtarbejdende og har efterhånden udgivet over et halvt hundrede titler herhjemme.

 

»At skrive bøger er som alt andet arbejde en kombination af viljestyrke, lyst og ofring af tid. Der er ingen magiske smutveje. Hvis du ikke slår på tasterne, kommer der ingen ord frem på skærmen,« siger han. Lysten har tilsyneladende aldrig manglet. Dennis Jürgensen elsker nemlig at være alene og fordybet i sit arbejde, at bruge sin fantasi og at være herre over sin egen tid - og derfor er forfatterjobbet det helt rigtige for ham, fortæller han:

 

»Det bedste ved at være forfatter er, at man arbejder på egen hånd og kan bestemme sin arbejdstid, men det kræver en jernhård disciplin, for overspringshandlinger er det nemmeste i verden. Det er langt fra alle, der har psyken til at blive forfatter, men hvis man kan lide at skrive og kan overkomme de udfordringer, er det verdens bedste job.«

 

Gruen, der drager og frastøder

I starten af 2010'erne tog han en stor beslutning og helligede sig krimigenren. Det betød både, at historierne nu skulle forekomme realistiske og overbevisende - men han skulle også sætte sig ind i et helt andet publikum. Det varede derfor også fire år, før den første krimi i serien, "Løbende tjener" ramte butikkerne.

 

»Når jeg skal skrive gys eller krimi, tager jeg udgangspunkt i mig selv: Hvad jeg synes er uhyggeligt eller creepy. Vi ligner meget hinanden i dødsangsten – som vi allesammen har. Uhygge i krimien handler især om håndtering af sproget og at fremmane stemninger og situationer, som inddrager læseren. Hvorfor er f.eks. Stephen King så god til gys? Fordi han ved, hvad der får læseren til at føle skræk, men samtidig fascinerer. Man må ikke glemme, at selv om gys, gru, vold og død skræmmer og frastøder, så drager det også. Ellers var kriminalromaner og horrorfilm usælgelige, og dét kan man ikke ligefrem påstå er tilfældet,« fortæller Dennis Jürgensen og fortsætter med et eksempel:

 

»Det gælder om at komme ’ind under huden’ på læseren, dvs. skabe overbevisende situationer, som læseren kan sætte sig ind i. Jo tættere historien er på læserens virkelighed, desto bedre fungerer den. Det er ikke så svært at følge tankerne hos en underkuet ægtemand, der planlægger mordet på sin tyranniske kone, som det er at forstå højspændt sikkerhedspolitik på internationalt plan, fordi det første er tættere på de fleste menneskers dagligdag,« siger han.