Tema / Der er mange flere lydbøger endnu

Blæsevejr, efterår og weekend lige om hjørnet. Tid til at gøre lige, hvad man har lyst til - indendørs. Også til at læse en bog færdig.

Så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis du har brugt de lån, din kommune normalt tilbyder dig. Men så er det jo dejligt med mange hundrede ekstra titler.
Titler, som du kan låne løs af, selvom din kvote er brugt.
Der er både noget for store og små. For tykke og tynde. Til efterårssol og regn.

Jeg har fundet en blanding for hele familien som inspiration. Du kan selv finde flere ved på forsiden af eReolens website at trykke på den grå boks i højre side af skærmen.

Hvis du bruger vores app, kan du finde ekstralånene ved at scrolle lidt ned på siden, så dukker der en sort boks op med ekstralån.

God læselyst med de mange ekstra titler!

Lone, Esbjerg Kommunes Biblioteker