Tema / Det starter med et par løse linjer
Mie Hald debuterede sidste år - bare 15 år gammel - med fantasyromanen "Dødsvalsen".
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg selv lavede i den alder, ærlig talt nok helt ufatteligt lidt, men historien om så ung en forfatter gjorde mig så nysgerrig, at jeg simpelthen blev nødt til at spørge hende, hvordan det er at springe ud som forfatter som 15-årig og en masse andre ting:
Hvordan har det været at debutere som forfatter?
"Processen inden bogudgivelsen strakte sig over ca. 5 måneder, så jeg havde masser af tid til at fatte det – selvom jeg ikke helt har gjort det endnu. Det største sus kom, da jeg fik acceptmailen fra forlaget, – jeg var i skole og havde misset bussen, jeg var træt og gad ikke rigtig noget. Så jeg satte mig inde på skolen og tjekkede mine mails – og dér var den så, mail fra Forlaget Brændpunkt. Mit hjerte begyndte at banke, da jeg læste den, og jeg skyndte mig op til min mors arbejde, for at fortælle hende det! Jeg var så stolt og glad at jeg ikke kunne lade være med at smile. Jeg var helt oppe at køre flere dage efter, og faldt derefter gradvist ned.
Opmærksomheden har været intens til tider, men der sker så mange spændende ting, at jeg er begyndt at være mere rolig ved det."
Er der noget i dit liv, der har ændret sig siden bogen udkom?
"Ud over det selvtillids-boost det selvfølgelig gav, så er der ikke så meget, der har ændret sig i forbindelse med bogen. Der sker en masse nye ting, jeg kommer med til et par festivaler i efteråret, og jeg modtager jævnligt besked om anmeldelser på Dødsvalsen, hvilket jo er helt vildt, da det er en fremmed, der fortæller, hvad de synes om min bog. Men i hverdagslivet er der ikke noget, der har ændret sig det store, og det har jeg bestemt ikke noget imod! Jeg er netop begyndt i gymnasiet, og det er dejligt at kunne adskille skolen og min hobby."
Hvad fik dig til at gå i gang med at skrive?
"Der er mange ting, der har fået mig til at skrive, også i de perioder, hvor jeg har overvejet at lade være. I anden og tredje klasse lavede min dansklærerinde nogle foldebøger af papir, som vi kunne sidde og skrive i, og jeg syntes, det var så sjovt (selvom jeg aldrig lavede én færdig) at jeg begyndte at klistre dem sammen, så de kunne blive længere. Jeg ville også gerne kunne røre folk med ord på samme måde, som C. S. Lewis i sjette klasse rørte mig med sine fantastiske Narnia-bøger. Jeg tænkte; hvis jeg kan skrive noget, der bare minder lidt om det, jeg har her, og få sådan nogle billeder frem i læseren, så må det da være et nået mål! Jeg blev bidt af det, og skrivning har været en naturlig del af mit liv lige siden."
Hvordan fik du ideen til "Dødsvalsen"?
"Idéen til min bog kom faktisk allerførst en eftermiddag for to-tre år siden, hvor min far kørte mig ind til forfatterskolen i Viborg. Jeg sad og kiggede på solnedgangen, og tankerne stak bare af, indtil den pudsige idé om Døden på et hospital pludselig satte sig fast. Egentlig skrev jeg kun 15 linjer om det på forfatterskolen, og glemte den så i et års tid, indtil den poppede frem igen. Jeg udviklede den, og otte uger senere havde jeg min bog!"
Er du i gang med en ny bog?
"Jeg har en hyperaktiv hjerne, og jeg er altid i gang med flere ting, og det er lidt ligesom et kapløb inde i mit hoved – én bliver først færdig, men jeg ved ikke hvilken. Jeg kan dog sige, at jeg arbejder på en bog ved navn Synderen, som er et mix af japansk mytologi og moderne fantasy."
Jeg glæder mig rigtig meget til Mies næste bog og ønsker hende rigtig god skrivelyst.
Indtil da vil jeg anbefale dig at læse hendes debutroman "Dødsvalsen", om 1.g'eren Anna, der før hun ved af det havner i en tvekamp med Døden, hvor ikke bare hendes eget liv, men også hendes Bror Tristans liv er på spil.
/Heidi, eReolen
