Tema / En weekend i fantasyens tegn

For tredje år i træk har Esbjerg Kommunes Biblioteker og gode samarbejdspartnere stablet en dejlig spændende fantasyfestival på benene.

Esbjerg Hovedbibliotek havde lagt lokaler til årets Fantasyfestival, hvor forfattere fra ind- og udland er kommet forbi. Bla John Flanagan, der skriver serien om ’Skyggernes lærling’ var på besøg og fortalt om sine bøger på to udsolgte foredrag.

Desuden har en masse danske forfattere været forbi og fortælle om deres bøger og det univers, de har skabt i bøgerne. Ud over at fortælle om deres bøger har de snakket med læserne og skrevet autografer. Og fantasylæsere fra hele landet har mødt hinanden. Ligesom mange, som ikke kendte til fantasy-universet, har oplevet, hvad dette univers også er.

Uden for biblioteket var der markedsstemning, da pladsen foran biblioteket var besat med telte, hvor der blev solgt lækre kandiserede æbler og karameller. Børnene kunne lave eliksir, kapper, tryllestave, magisk makeup og meget andet. Man kunne kæle med en ugle eller prøve kræfter med rollespillet.

Jeg har fundet et udvalg af bøger skrevet af nogle af de forfattere, som sad i Våbenkammeret, Alkymistens Tårnværelse, Gildesalen og i resten af det magiske hus i weekenden.

Følg Fantasyfestivalen på Facebook for at se, hvornår næste års messe løber af stablen.

Det var en forrygende magisk weekend, så mon ikke vi ses næste år?

Lone, Esbjerg Kommunes Biblioteker