Tema / Hvad skal vi lytte til i vores ferie?

Min ferie er endnu ikke begyndt, men den nærmer sig! Jeg er allerede i fuld gang med at finde bøger, jeg vil læse. Og det er næsten halvdelen af fornøjelsen, altså at udvælge hvad der skal læses. 
Det skal jo helst være en god blanding af krimier, biografier og romaner. Så jeg har noget at vælge imellem, alt efter hvad jeg nu har lyst til.

Da vi skal køre til Frankrig i år, skal der nok et par ekstra lydbøger med på turen. Det er bare manden og mig, der skal på tur, så jeg kan sagtens finde bøger, vi begge kan lytte til. Mens vi (forhåbentlig) drøner mod varme og solskin.
Vi er begge glade for krimier, så dem har jeg fundet flere af. Men jeg tænker, vi også kan bruge en sjov bog og måske en helt almindelig roman om en spændende familie. Så er der lidt at vælge imellem på turen sydover.

Fortsat god sommer

Lone, Esbjerg Kommunes Biblioteker