Body: 

 

(f.1964) Gram, Sønderjylland

Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i de små landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden. Her er livet så at sige blevet sat på en spids, og via sanselige naturskildringer, psykologisk realisme og en god portion mystik bliver fortællingerne uhyggeligt nærværende.

Ida Jessens livtag med tilværelsen, når det gør rigtig ondt, har gjort hende til en vigtig forfatter i den lange nordiske, realistiske fortælletradition.