Log ind

Kan snavsetøj være god litteratur?

Norsk litteratur er populært som aldrig før - og særligt den udbredte "virkelighedslitteratur" med Karl Ove Knausgård i spidsen. Men tendensen har vakt heftig debat. Forfatterne er trætte af fiktion, men kritikerne mener, at forfatterne er ude på et skråplan.

Også jeg har med stor fornøjelse ædt mig igennem adskillige af bl.a. Knausgård og Espedals selvreflekterede skumlerier. Men ikke alle er lige begejstrede for de selvfabulerende nordmænd, for i hjemlandet handler vinterhalvårets helt store litterære debat om de mange bøger, hvor forfattere udleverer deres liv, familier, venner og kærester – i alt fra skilsmisser, psykisk sygdom, begravelser og bleskift.

I december hejste bl.a. Jan Kjærstad pennen til forsvar for forfatternes ret til at "befolke deres helveder med levende personer", som han sagde:

»Og vi ved, at vi slipper af sted med det. Vi er også helt klar over, at dem, vi udleverer er forsvarsløse«. Men retten til at lufte vennernes snavsede vasketøj som litteratur er ikke en selvfølge. I hvert fald ikke ifølge anmelderen Ingunn Økland, der i et indlæg kritiserede, at »Vil man gjøre maksimal skade uten å risikere straff, så skriv en roman«.

Let fordøjelige betroelser

Men kritikken ender ikke her. Frem for de "let fordøjelige betroelser" må forfatterne forholde sig til den litterære tradition, mener Frode Helmich Pedersen fra Bergens Universitet.

»Når romanen i for høj grad lægger vægt på personlige hverdagserfaringer, er det vanskeligt at se for sig, at den samtidig kan blive stor litteratur«, lød det fra forskeren. Ingunn Økland er enig:

»Den nyskapende fasen er forlengst forbi, og virkelighetslitteraturen truer med å bryte sammen som litteratur fordi den inngår i en jevn strøm av facebookoppdateringer, dagboksnotater og selvopptatte bekjennelser. Den underprioriterer kunstneriske verdier som fantasi, fiksjon, innbilning, skaperkraft«, skrev hun.

Knausgårds følelelsesliv

Også Knausgård selv greb til blækhuset. I et essay skrev han, at det selvoplevede giver litteraturen nærvær og følelser. I andet bind af "Min kamp"-serien fortæller han også, at han har mistet troen på litteraturen: »Jeg læste og tænkte, det var noget, nogen havde fundet på.«

I et interview med Linda Boström Knausgård kom det for nylig frem, at parret skal skilles, og at hun i øvrigt er træt af at blive forbundet med sin mands romaner. Han har tidligere bl.a. skrevet indgående om hendes psykiske sygdom og depressioner. Men også hendes næste bog handler om en familie i opløsning. Så diskussionen slutter nok ikke her. Jeg er i hvert fald spændt på fortsættelsen.

Foreløbigt har jeg fundet bøger med nogle "selvoptagde bekendelser" og virkelighedslitteratur. Så kan du jo danne din egen mening!

Karl Ove Knausgård: Min kamp. 1
Selvbiografisk roman med nærgående beskrivelse af at vokse op og blive til i en sammensat verden med udgangspunkt i faderens død og hovedpersonens selvrealisering som forfatter
Tomas Espedal: Mod naturen
Af Tomas Espedal (2013)
Forfatteren Tomas ser tilbage på sit liv. På kærligheden, livet, døden og det at være forfatter. Og alt dette leveres med greb fra forskellige litterære genrer
Jan Kjærstad: Homo falsus
Af Jan Kjærstad (2013)
En forfatter vil i sin nye roman afsløre livsløgnen hos vor tids kyniske mennesker, men hans kvindelige hovedperson tager magten fra ham, og han bliver selv en del af romanen
Herbjørg Wassmo: Hundrede år
Altertavlen i Lofotkatedralen blev malet af en kunstuddannet præst, og modellen til englen var forfatterens formoder Sara Susanne. Historien er fuld af farver og gode detaljer, og drejer sig om tre generationers stærke kvinder, deres liv, deres kærlighed og sorger
Af Bent Haller (2015)
Forfatteren Bent Hallers (f. 1946) erindringer om sit liv og især fortællingen om sit skæbnesvangre venskab med barndomsvennen Uffe Klovfeldt
Tomas Espedal: Gå
Af Tomas Espedal (2013)
Espedal går rundt i Bergen og begiver sig på en rejse, går ud i verden, søger friheden, krydser broer og grænser, går i Rimbauds spor, går på druk, går i hundene, og på sine gåture fører han samtaler med filosoffer og tænkere
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden
Af Knud Romer (2010)
Selvbiografisk roman om en opvækst i Nykøbing Falster i 1960'erne, som var præget af mobning og social isolation på grund af, at moderen var tysker
Hassan Preisler: Brun mands byrde
Af Hassan Preisler (2013)
Han hører hjemme over alt, men føler sig ikke hjemme nogen steder. Han er fyldt med selvtillid, og samtidig meget usikker på både sig selv og det samfund han lever i. Velkommen til Hassan Preislers liv - og indløs en rørende og anderledes udviklingshistorie, hvor det moderne menneske og samfund sættes under lup