Tema / Lyt til antikken

Otto Steen Due var en produktiv filolog, der ved siden af sit virke som professor ved Aarhus Universitet gjorde en stor indsats for at formidle antikkens litterære klassikere for et nutidigt dansk publikum. På én gang dedikeret til videnskabelig nøjagtighed og med en utrolig sans for rytme og timing, stod Otto Steen Due for definitive oversættelser af en række hovedværker. Det er mundret læsning, hvilket bevises af de imponerende lydbogsversioner af Odysseen og Iliaden, Otto Steen Due selv indlæste.

Mangler du at tjekke dem af på dit klassikerpensum, kan dette være en god anledning. Vil du fordybe dig yderligere i antikkens verden, har jeg fundet historiske romaner og gendigtninger frem til videre lytning.

/Niels