Alle hjertets beskidte længsler får plads til at folde sig ud i Marcel Prousts syv bind, "På sporet af den tabte tid", udgivet mellem 1913 og 1927. For jeg-fortælleren veksler kærlighed mellem snærende jalousi og utæmmet, nedbrydende begær, og ikke engang forelskelsen formår at bringe to mennesker tættere på hinanden. Sortsynet i dette modernistiske hovedværk er blændende! Men hvor menneskets uhelbredelige ensomhed bedrøver, kan kunsten begejstre, og på den baggrund toner romanens pessimistiske anslag ud i optimisme og fremtidsglæde.