Tema / Noget med pølser ...

Der findes mange lærerige bøger for børn og unge. Bøger med fagligt indhold, realistiske temaer og den slags. Men nogle gange kan det altså være rigtig skønt med en børnebog, som bare er helt vildt skør og fjollet. Sådan en, som hverken er lærerig eller realistisk, men virkelig sjov! Da jeg var 10-12 år gammel, var jeg helt vild med "Balladen om den forsvundne mumie" og de andre bøger i den serie. Det var ret plat humor, men på den gode måde. Den slags bøger holder jeg meget af, for det at læse når man er barn, handler ikke kun om læring, men også om læselyst. Det skal være sjovt at læse bøger! 

Her har jeg samlet en bunke gode børnebøger, som er ret fjollede på den fede måde, og som både børn og de fleste voksne kan grine af. Bøgerne handler om alvorlig emner såsom numsekløe, tossede onkler, snotklatter, en giraf, som ved et uheld kommer til at spise sin brors hoved, og andet i den dur. Og så vil jeg ellers lade Jacob Riising få det sidste ord i denne sag. Det er noget med pølser: