Tema / Nordiske guder og overnaturlige væsener

De nordiske guder er spændende læsning, fordi det tit går meget voldsomt for sig, når guder, jætter og uhyrer skal leve sammen i gudeverdenen Asgård. Tor, Odin og Freja er navne, som mange kender fra de herlige sagn og myter.
Du kan også læse om smukke kvinder der bliver reddet op af havet af mænd, som forelsker sig i dem, og hvor det senere viser sig, at de ikke trives godt oppe på landjorden. Måske er de havfruer? 
Nøkken er et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil. Bjergmanden er slet ikke nogen rar mand fra bjergene, men en ond, menneskeædende trold.
Læs om dem alle i disse bøger fra eReolen.

Lisbeth Kubicki/ Biblioteket Frederiksberg