Tema / På kanten - og over stregen

Visse mennesker er rigtig dygtige til at balancere på kanten af kriminalitet. Men det sker så af og til, at det, de håbede på kun blev anset for at være lige på stregen, bliver gennemskuet – og de falder ud over kanten. Det kan både dreje sig om ”pæne” jakkesæt og mere åbenlyst snuskede typer.

De fleste af de krimier, jeg læser, er ”almindelige” i den forstand, at nogen har begået en ugerning (f.eks. mord pga. jalousi ), hvorefter sagen forhåbentligt bliver opklaret i løbet af bogen. Men der er jo også krimier, hvori der begås mord, uden at gerningsmanden har været udsat for vanrøgt, mishandling eller lignende. I de historier skyldes mordet snarere magtbegær eller økonomisk vinding (selv om den udøvende måske er en sølle stakkel). ”Follow the money” er altid et godt tip!

Jeg har her fundet et par håndfulde krimier med temaet ”økonomisk kriminalitet” suppleret af en enkelt biografi. Personligt sætter jeg stor pris på Hans Schmidt Petersens og Gretelise Holms bøger -også de krimier, der ikke involverer økonomisk kriminalitet.

God fornøjelse med lytningen!

/Hanne Ougaard, bibliotekar i Kultur Østerbro, Københavns Biblioteker