Tema / Rejsen mod det ukendte

color:#666666">At forlade sit hjem er en rejse ud i det ukendte. Det kan være lige så angstprovokerende at forlade sin hjemstavn og det hus, man er vokset, som det kan være at tage springet ud i den store verden og rejse mod fremmede lande og kulturer.

color:#666666">For eksempel kan det være afsindigt hårdt at opbygge nye venskaber der, hvor man havner, og forsøge at passe ind i de nye rammer uden at falde helt igennem. Men synet på ens hjem forvandles måske også på en helt særlig måde, når man ser det fra det særlige nye ståsted, man er havnet. Man kan udfolde sig på ny, lege med sin identitet og placere den tunge bagage, man bringer med sig, allerbagerst i bevidstheden.

color:#666666">Her har jeg fundet en række bøger om det at rejse ud og finde nye ståsteder. En af de virkelig gode er romanen "Vold" af Peder Frederik, som jeg lyttede til for nylig.

color:#666666">Maria Garde, der dygtigt og indlevende har indlæst bogen, tager dig i hånden på en rejse fra det autonome miljø på Vesterbro gennem Europa til Vestsahara, Mauretanien og Senegal. I søgen efter sig selv, i sin fortid og verden følger vi Simon, der ikke kun reflekterer over sit møde med det farverige, fattige kontinent, men i lige så høj grad sit hjemland og sin opvækst - i lyset af det nye, der møder ham. Grunden til at han overhovedet er rejst ud, var for at bryde ud af de mønstre, som hans selvrealiserende og seksuelt frisatte forældre har givet videre til ham og hans søskende. Men også fra en vold, som han oplevede som barn, og som er indlejret i ham og i de forbindelser, han har skabt til kæresterne og det autonome miljø. Han trænger til at være fremmed.

Rigtig god rejse!

/Dagmar