Tema / Retroanmeldelse: Sophus Claussen

I denne artikelserie sætter vi fokus på forfattere, der måske ikke længere står på alle danskeres bogreoler, men som fortjener stor opmærksomhed. Denne artikel handler om Sophus Claussen, en af Danmarks store digtere og symbolister.

Det har altid været en del af litteraturens væsen (og er det heldigvis stadig!) at rykke og ryste tidens normer, om det så gælder samfundet, sproget eller det åndelige liv. Når man læser Sophus Claussens digte, romaner eller essays i dag, fremstår de ganske fredelige, men krøltoppen, der kom til verden på Langeland i 1865, var en sproglig fornyer og en kontroversiel skikkelse – især på grund af sin stærkt erotiske digtning. Han er blevet beskrevet som en brobygger mellem det modernistiske og det romantiske i dansk litteratur, en uomgængelig skikkelse i nyere dansk litteratur.

Flere af udgivelserne findes der anmeldelser af, bl.a. den genreeksperimenterende rejseroman "Antonius i Paris" fra 1896, som blev genudgivet i 1965 i anledning af 100-året for Sophus Claussens fødsel. Dagbladet Aktuelt konkluderede ved genudgivelsen, at Antonius i Paris ”... er indgangsportalen til den Sophus Claussen, der skulle blive dette århundredes betydeligste lyriker og sprogkunstner”.

Romanen består bl.a. af dagbogsblade og breve fra en kunstentusiastisk skandinavisk mand, der har slået sig ned i Paris for at iagttage og dyrke det blomstrende kulturliv. Bogen emmer af søgen efter livets poesi, efter kunstens og kærlighedens væsen. Det er svært at adskille fortæller og forfatter, ligesom i de mange autofiktive værker, der med Karl Ove Knausgårds "Min kamp" har haft vind i sejlene. Claussens til tider naive, romantiske, lidenskabelige tone og hovedperson får mig desuden til at tænke på Tomas Espedals fremragende roman "Året" fra sidste år.

Derfor skal du læse Sophus Claussen:

Claussens tekster er selvsagt skrevet i et aldeles andet sprog end nutidens digtere . Men Claussens forfatterskab er omfattende, eksperimenterende og mangesidet, og hans tekster balancerer mørket, skyggerne og indre og ydre dæmoner med lyset, driften og glæden. Og det gør han på en måde, så det slet ikke virker spor underligt at læse i dag. Det virker tværtimod oplagt i en tid, hvor litteraturen sprudler af følelser, drift og personlig og privat udlevering.

•Læs Sophus Claussen hvis du kan lide: Emil Aarestrup, Charles Baudelaire, Paul Verlaine, Stéphane Mallarmé, Johannes Jørgensen, Viggo Stuckenberg.