Tema / Så er Android app'en her!

Nu kan du hente den nye Android app fra eReolen i Google Play Butik eller opdatere din gamle eReolen Android app gennem Google Play Butik.
  eReolens app giver adgang til både e-bøger og lydbøger fra eReolen, ligesom du også har mulighed for at reservere ebogstitler.    Derudover indeholder app'en en række nye features som f.eks.:   - Ny integreret e-bogslæser  - Integreret lydbogsplayer  - Online og offline læsning/afspilning  - Nyt interface der er udviklet til smartphones og tablets  - Udvidet formidling og inspiration til læsning   eReolens app præsenterer masser af inspiration til læsning og lytning med temaer, nyheder og videoer. App'en præsenterer også stærke digitale biblioteksservices som fx Litteratursidens anmeldelser og forfatterportrætter fra Forfatterweb.   eReolens Android app er helt redesignet, og du vil derfor opleve et helt andet udseende end den gamle app. Du skal være opmærksom på, at når du opdaterer din gamle Android app til den nye, vil de lån, du har downloadet i app’en ikke være downloadet længere. Du kan downloade dine lån til den nye app uden at det tæller som et ekstra lån.   Din Android smartphone eller tablet skal understøtte minimum version 4.4 for at få det fulde udbytte af eReolens nye app. For brugere, der benytter enheder med styresystemer lavere end 4.4 og oplever problemer med app'en, anbefaler vi, at man anvender eReolens nye hjemmeside, der giver mulighed for streaming.   Du finder en vejledning til den nye app her   Her kan du bl.a. få hjælp til at opdatere din gamle Android app eller opdatere styresystemet på din Android enhed.