Tema / Spænding til dig, der har fået nok af julen – for en stund

Vintermørket har efterhånden fået godt tag i landet, og vi søger indendørs med de sysler, der nu hører til i december måned.

Men trænger du til en pause fra nisser, guirlandeklipning, pebernøddebagning og alt det andet, der hører julen til, så synk ned i en god stol med hørebøfferne på. Og det burde vel ikke være så svært at finde på en undskyldning for at liste af i denne tid.

Jeg har fundet gode spændingsbøger og krimier frem til dig som modvægt mod julens sødme. Og det er ikke for sarte sjæle. Der er nogle meget grumme fortællinger i mellem.
For flere af lydbøgerne gælder det, at der er flere i serien, så der er til mange timers lytning.

God fornøjelse

Lone, Esbjerg Kommunes Biblioteker