
Tema / Tema: Bøger til kloge hoveder
De næste par uger vil temaet på eReolen være bøger med fagligt indhold. Her har vi samlet en håndfuld fagbøger for børn, så har du (eller er du) et barn med et klogt hoved, så kan det blive endnu klogere med disse bøger.
Det er lærerigt at læse (næsten) uanset hvad man læser, så de følgende uger vil du på eReolen både kunne finde fagbøger om geografi, natur og andre emner, historiske børneromaner, kogebøger for børn og mange andre bøger med lærerigt indhold. Mange børn er faktisk vilde med at læse fagbøger. Det er nemlig sjovt at få noget nyt at vide, hvis det bliver fortalt på en måde, som man forstår. Kunsten er bare at finde et tema, som interesserer det specifikke barn. Fx fodbold. Eller vilde dyr. Eller vulkaner. Her på eReolen kan børnene få lov at nørde igennem!
Herunder har jeg samlet en håndfuld fagbøger om sport og leg, som måske kan fange nogle af de aktive unger.
/ Emma, redaktør på eReolen