Tema / Vinterlydbøger i solen
Vinteren viste sig fra sin smukkeste side i weekenden. Jeg skyndte mig ud og lagde beslag på nogle af de spæde januarsolstråler i godt selskab med min lydbog.
Når træerne står nøgne og smukke, kan jeg bruge virkelig lang tid på at stirre op på de sirlige mønstre, som de sorte grene danner med en vinterblå himmel som baggrund. Der er ingen, der kan sætte ord på de mønstre. Men heldigvis kan ord så meget andet. Nemlig skabe næsten lige så fantastiske, snirklede fortællestrukturer og personkarakteristikker.
Om vinteren vil jeg helst læse nogle af de nordiske forfattere, som har det der særlige skæve, skandinaviske islæt. De har også ofte en melankoli over sig, som enten forknytte personskikkelser eller det kolde, mørke landskab underbygger på en måde, jeg holder virkelig meget af. Især når samme kringlede og kolde omgivelser breder sig omkring mig.
”Luftspejling 38”, som jeg læser for tiden, er en af dem. Den er skrevet af finlandssvenske Kjell Westö, der for et par år siden vandt Nordisk Råds Litteraturpris. Bogen foregår i året er 1938, og rammen er Helsingfors. Den Finske Borgerkrig er stadig nærværende. Et sted i fremtiden ulmer Anden Verdenskrig. Westös sprog gør egentlig ikke et stort nummer ud af sig, men hans måde at skabe narrativ struktur, karakterer og psykologiske skildringer er helt fantastisk. Hovedpersonerne er Thune, en nylig fraskilt advokat, og hans nyansatte sekretær, Matilda Wiik, der er pligtopfyldende og punktlig, men dybt mærket af sin fortid og krigens traumer. Romanen er en overlegen fortælling om angst, fortrængninger og hemmeligheder i mellemkrigstiden, og et raffineret indblik i, hvordan de samme situationer opleves fra forskellige perspektiver.
Knap så diskret og underspillet er den anden roman, jeg i januar har færdiggjort, nemlig "Lejemorderens guide til et smukt hjem" af Hallgrímur Helgason. Historien om den kroatiske krigsveteran og lejemorder Toxic, der ved en fejl flygter ud af USA på et fly til Reykjavik under dække af at være en amerikansk præst og tv-prædikant, er virkelig underholdende, hæsblæsende og sprængfyldt med energi - og virkelig svær at lægge fra sig de mørke aftener.
Her er de sammen med nogle flere af mine vinterlæseanbefalinger.
Vi glæder os til at høre og se billeder af jeres digitale læsesituationer!
/Dagmar