Søgeresultater: 35

Daja gik hen til ilden i essen og tog alle de metalstænger ud, hun havde lagt til ophedning. Uden at hun bemærkede det, begyndte de at sno sig om hinanden og deles så de dannede noget der lignede grene på et træ. En gren rakte hen mod ilden og delte sig i tre kviste ude for enden. En anden gren snoede sig om hendes arm. Daja kunne behandle glødende jern med de bare hænder uden at blive forbrændt, men fornemmelse af det hede metal mod huden var besynderlig, og hun kiggede forskrækket ned. Hun koncentrerede sin magi om jernet og beordrede det tilbage i sin oprindelige form. I stedet fortsatte forgreningerne op ad hendes arme og lagde sig om hendes skuldre. En forgrening bredte sig ned over hendes ryg, mens en anden snoede sig blidt om hendes hals. Det var i det øjeblik at panikken greb hende ...

Uden tøven vadede Keladry ud fra bredden. Hun standsede brat, stående i vand til midt på lårene. En gigantisk, pelsklædt edderkop med menneskeansigt dukkede frem fra træerne på den modsatte bred. Den stirrede på hende og blottede sine skarpe tænder i et bredt grin. Keladry borede hænderne ned i flodbunden efter kasteskyts. Hun fandt to sten og slyngede den første af al sin kraft ... ”Piger er skrøbelige, mere følelsesbetonede og lettere at skræmme. De har ikke så stærke arme som mænd. De bliver hurtigt trætte. Denne pige kan blive en risiko for dem hun skal gøre tjeneste med.” Den indstilling møder Keladry hos lederen af Tortalls væbnerskole, hvor hun, som den første pige i ti år, er blevet optaget som page - på prøve! Skolens leder er ikke den eneste som ønsker Keladry langt væk, så hun må slås for at gennemføre det første år - selv Alanna kan ikke hjælpe hende.

Beka er nu fuldgyldigt medlem af Profossens Drabantkorps. Hun sendes til havnebyen Caynn sammen med korporal Tana Norvig for at komme på sporet af dem der truer Tortalls økonomi ved at fremstille falske sølvdalere. Caynn med det rige forlystelsesliv og de mange fornemme spillehuse er det ideelle sted at sætte falske penge i omløb ... og et sted hvor det er svært at afgøre om nye bekendtskaber er venner eller fjender ...

Sandrilene gik ind ad den åbne dør og standsede. Der var blod alle vegne. Jamars maltrakterede lig lå på gulvet. det værste af det hele var at hans afskårne hoved hang ned fra en af lamperne i en slynge, lavet af hans turban. 'Kan jeg være med til at fange forbryderne ved at danse?' Pascos øjne lyste. Sandrilene nikkede. 'Det er tanken. Men det hele falder måske til jorden hvis jeg ikke kan arbejde den negative energi ind i et net ...'

Vagterne førte Alianne ned ad en korridor. Her hang mænd og kvinder lænket til væggen. Flere af dem havde allerede den ene fod inde i dødsriget. Alianne veg gysende tilbage ved synet, som man forventede det af hende. Hun gav tårerne frit løb – noget der blev gjort lettere af hendes medlidenhed med staklerne – og noterede sig samtidig deres antal. De ville veje tungt i den negative vægtskål når regnskabets time slog for regentparret ... Oprøret ulmer på Kobberøerne og Aliannes spioner har travlt. Men hun undgår ikke selv at falde i kløerne på regentparrets torturbøddel ...

Fru Zena pegede på Ikrums går armbind: "Vi begynder med at give jer et andet bandemærke end det snavsede las." Ikrum ville protestere. Han havde dræbt den forrige bandeleder for at overtage hans armbind. Inden han nåede at få et ord frem, lagde en kraftig arm sig om hans hals, og en hånd trak hans hoved bagud. Torn er kommet til byen Kamur. Her bliver han tvunget til at tage Evi som elev, for at hun kan få styr på sin magt over sten og krystaller. Men den rige fru Zena forsøger at få magten over både Evi og byens gadebander ...

Jeg satte mig på en stenblok på Brøndtorvet. En sort due, Basker, kom glidende gennem luften og landede på mit knæ. Lidt efter kom en anden due, Hvidfjer, flyvende. Flere duer kom til, og jeg spredte brødstykker over de toppede brosten. Jeg lyttede efter de dødes hvisken ... Beka er startet som rekrut i drabantkorpset, der forsøger at opretholde lov og orden i Corus. Hun får hjælp af duerne, der bærer rundt på ånderne efter dem der endnu ikke er parat til at fortsætte rejsen til dødsriget ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. "Påmindelser," lød Bennats stemme bag hende. "Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ..."

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Kentauren angreb med højt løftet huggert. Keladry kastede sig frem. Hun stødste hellebardens lang, skarpe klinge ind i kentaurens mellemgulv og rykkede opad. kentauren knugede om maven idet han faldt. Blod trængte frem mellem hans fingre. Ingen healer kunne hjælpe ham nu ... Keladry bliver væbner hos Raoul, der har kommandoen over Kongens Livgarde. Hun følger med på den kongelige rundrejse gennem Tortall, og hun må kæmpe mod både banditter og udødelige væsner. men for at bliver ridder må hun udholde det værste: Prøvelsens Kammer.

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?