Søgeresultater: 35

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

Jagten på prins Gareths kidnappere fører Beka til steder hun aldrig har set og folk hun helst ville have undgået at møde. Mægtige mænd med penge og indflydelse nok til at bestikke selv de mest loyale. Og det er netop hvad der må være sket, indser Beka da hun og hendes tre ledsagere, Tornfelt, ridder Sabine og troldmanden mester Bødker, støder på den ene forhindring efter den anden hver gang de er ved at indhente prinsens bortførere. En af de andre er forræder ...

Torn, Rosentorn og Evi er beærede da de modtager en invitation om at besøge kejseren af Yanjing. De har hørt om hans berømte haver, men aldrig troet at de skulle se dem. Selvom de bliver behandlet som konger, står det dog snart klart at kejseren ikke er særlig sympatisk, og da de finder ud af at han har i sinde at invadere nabolandet, er der kun ét de kan gøre ...

Et vindstød kom fejende fra bogen. Luften fyldtes med en kvalmende stank, og Keladry opfattede en metallisk skramlen. Med dirrende hænder fandt hun kikkerten frem og satte den for øjet. Stanken og den skramlende lyd kom fra lig der hang ned fra muren i jernbure. Hvem var det mon troldmanden Lothar straffede på denne grusomme måde? Fanger eller sine egne folk? Som ny ridder får Keladry kommandoen over en flygtningelejr, der er blevet oprettet efter scanranernes mange angreb ind over grænsen. Men kampen er ulige, for scanranerne får hjælp af Lothars uhyggelige dræberdroner ...

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

Alanna er blevet væbner hos prins Jonathan - en af de få der kender hemmeligheden om hvem hun er. Hendes magiske evner vokser stadig, og hun er den eneste der kan gennemskue den ærgerrige hertug Rogir, prinsens fætter. Alanna kommer i livsfare, da hertugen sætter sin onde plan i værk ...

Bredfod, næbdyrenes gud, kom vraltende hen til Daine. ”Her fra gudernes rige holder vi øje med hvad der foregår hos menneskene,” sagde den. ”Derfor kunne vi komme dig til hjælp.” Tortalls fjender angriber igen, og Daine og Numair er i sidste øjeblik blevet reddet til gudernes rige. Men Daine opdager at de mægtige guder må kæmpe mod dronningen af Kaos, der forsøger at overtage al magt. Og stormvingen Ozorne har allieret sig med kaosdronningen for at være sikker på den endelige sejr ...

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Jeg satte mig på en stenblok på Brøndtorvet. En sort due, Basker, kom glidende gennem luften og landede på mit knæ. Lidt efter kom en anden due, Hvidfjer, flyvende. Flere duer kom til, og jeg spredte brødstykker over de toppede brosten. Jeg lyttede efter de dødes hvisken ... Beka er startet som rekrut i drabantkorpset, der forsøger at opretholde lov og orden i Corus. Hun får hjælp af duerne, der bærer rundt på ånderne efter dem der endnu ikke er parat til at fortsætte rejsen til dødsriget ...

Vagterne førte Alianne ned ad en korridor. Her hang mænd og kvinder lænket til væggen. Flere af dem havde allerede den ene fod inde i dødsriget. Alianne veg gysende tilbage ved synet, som man forventede det af hende. Hun gav tårerne frit løb – noget der blev gjort lettere af hendes medlidenhed med staklerne – og noterede sig samtidig deres antal. De ville veje tungt i den negative vægtskål når regnskabets time slog for regentparret ... Oprøret ulmer på Kobberøerne og Aliannes spioner har travlt. Men hun undgår ikke selv at falde i kløerne på regentparrets torturbøddel ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. "Påmindelser," lød Bennats stemme bag hende. "Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ..."

Fru Zena pegede på Ikrums går armbind: "Vi begynder med at give jer et andet bandemærke end det snavsede las." Ikrum ville protestere. Han havde dræbt den forrige bandeleder for at overtage hans armbind. Inden han nåede at få et ord frem, lagde en kraftig arm sig om hans hals, og en hånd trak hans hoved bagud. Torn er kommet til byen Kamur. Her bliver han tvunget til at tage Evi som elev, for at hun kan få styr på sin magt over sten og krystaller. Men den rige fru Zena forsøger at få magten over både Evi og byens gadebander ...