Kresten Gammeljern, som er hovedpersonen i historien, er baseret på en skrothandler der boede i Skanderborg, tæt på Ole Lund Kirkegaards barndomshjem. Historien handler om overdrivelse og løgn, og er inspireret af børn som kan have svært ved at kende forskel på sandhed og fantasi.
Oskar, lille Virgil og de andre børn leder efter den drage, Oskar påstår, han har set. Lille Virgil ved ikke helt, hvad en drage er, men han får at vide, at det er et uhyre med flere hoveder og mange ben, der vender hver sin vej.
Det er juleafslutning i skolen, og Albert prøver at overbevise sin lærer, frøken Jonas, om at nissen, Tippe Tophat, bor under hans sofa. Det tror frøken Jonas ikke på, nissemænd besøger kun søde og rare børn, ikke sådan en som Albert.