Søgeresultater: 3

Med Stenfjæs tager Lars Daneskov igen arven op efter Ole Lund Kirkegaard og leverer en sprudlende, sjov fortælling om børn og venskaber, om sære voksne og alle deres ord og tavshed, og ikke mindst om hvad der sker, når man ønsker sig alt muligt, og det hele pludselig går i opfyldelse.

Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.

Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om.

Stenfjæs er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.

Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.

Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Lulu har efterhånden fundet ud af, at det er rigtig dejligt at have en ønskesten som ven, men allerbedst når man kun bruger ham til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen – altså bare lige til at ordne det værste og gøre kedelige ting lidt sjovere. Ellers kan det nemlig godt gå rigtigt galt.

Det ved Lulus lillebror Morgan til gengæld ikke, så da han ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord pludselig kommer til at ønske, bliver der endnu engang vendt op og ned på alting. Og da det både indebærer en bandende lillebror i dobbeltstørrelse, en trist klovn, dameglade cowboys i sort-hvid og en nådesløs lasso, der kan fange alt – både damefrisører og tørrehjelme - bliver Lulu nødt til at bede Stenfjæs om hjælp igen.

Men selv en ønskesten kan blive træt, og når den ovenikøbet også har problemer med hørelsen, er det ærlig talt ikke den nemmeste opgave i verden.  

Pressen skriver:

»Det bedste ved denne trilogi er den skønne humor, som ikke kammer over og bliver le?ende for børnene. Øjenhøjden holder.«

***** – Helle Kastholm Hansen, Ekstrabladet

»Det er helt vemodigt at skulle tage endegyldigt afsked med Stenfjæs-universet, men det er på en måde også tilfredsstillende at få en velafrundet slutning, så de tre bøger kan stå som en lysende helhed... Perfekt til oplæsning for såvel drenge som for piger fra seks år.«
 – Litteratursiden

»Vi elsker Stenfjæs-bøgerne hjemme hos os. De er sjove og opfindsomme, og så har de nogle helt fantastiske illustrationer. ... Min 10-årige søn var igen fuldkommen grebet af historien og fulgte med i bogen, mens Daneskov talte. Lulus bandende lillebror og den berygtede cowboy var højdepunkterne i historien, og vi var begge flade af grin.«
 – bogblogger.dk

»Det er en bog, der er velegnet til oplæsning. Den er sjov, den er overraskende, den har afsæt i en genkendelig hverdag for mange familier – og Lulu er en kvik pige, man gerne vil følge […] Også denne Stenfjæs-bog er illustreret af Charlotte Pardi. Hun får Lulu, Morgan og den Lucky-Luke-lignende cowboy til at være levende for læseren.«
 – Bodil Christensen, Bogbotten

»Dette tredje bind i serien om Stenfjæs følger fint i tråd med de to foregående bind. Bøgerne har en bred appel, og der er en varme og humor, som vil tiltale de fleste. I dette bind lærer Lulu, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Der er en god læring i bogen, samtidig med den er rablende skør og meget underholdende især kæmpebabyen Morgan vil give børnene et godt grin.«
 – Henriette Olesen, Lektør