Søgeresultater: 20

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

"Intet andet enkeltværk er i højere grad end dialogen "Protagoras" velegnet som indføring i Platons tænkning. Den hører til den store gruppe af aporetiske definitionsdialoger, der efter alt at dømme udgør den ældste del af Platons forfatterskab, og i denne gruppe indtager den en central placering."

Således beskriver professor i idehistorie Johannes Sløk Platons dialog "Protagoras" og anbefaler den som udgangspunkt for enhver spirende platoniker. Johannes Sløk giver her en dybdegående og forklarende gennemgang af Platons klassiker.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Professor Johannes Sløk er kendt som filosof og debattør, men med "Lidenskab og krise" har han kastet sig over et nyt projekt: filmmanuskript. Emnet er dog noget velkendt for professoren: Søren Kierkegaard.

Ideen bag projektet er, at Kierkegaards tankeverden ikke blot er livsfjern spekulation over abstrakte begreber, men at den helt konkret er udsprunget af hans egen livsskæbne og af hans lidenskabelige opgør med kulturelle og politiske strømninger i samtiden.

Netop den dramatiske fremstilling, hvor jordnær og vedkommende Kierkegaards tænkning er, og i hvilken grad den stadig angår os i vor kulturelle og politiske situation.

I sin tidligste barndom blev Johannes Sløk stillet over for det afgørende problem, som han livet igennem har søgt at løse – og som han humoristisk formulerer i denne bogs titel "Mig og Godot!".

Den aldrende, men evigt unge og engagerede professor, kaster her blikket tilbage for at afsløre, hvorfor hans indsats som forsker, underviser og forfatter nødvendigvis måtte blive, som den blev.

Johannes Sløk er med sin evne for skarpe formuleringer ofte blevet opfattet som den personificerede arrogance. I disse kritiske og sarkastiske erindringsforskydninger beretter han om, hvordan et langt liv mellem mennesker, meninger og styrelseslove sætter sine spor.

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Den florentinske renæssancefilosof Pico della Mirandolas tanker har haft stor indflydelse på eftertidens idehistoriske udvikling. Johannes Sløk giver her en spændende skildring af denne mindre kendte, men meget interessante filosofs forfatterskab og ideer – ideer om menneskets uendelige frihed, dets grænseløse muligheder og skabende kraft, der endnu i dag udgør fundamentet for den vestlige verdens menneskesyn.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Du, jeg har truffet en beslutning: Jeg vil skrive til dig – og jeg ved jo på forhånd, at du vil være med på spøgen og svare alvorligt. Jeg vil stille dig spørgsmål, kræve dig til regnskab, drøfte problemer, lave strejftog ind over din metier: kunsten at være skuespiller. Jeg vil for en gangs skyld have en autentisk besked af en, der har ofret sit liv på den ansættelse i tilværelsen."

Således indleder teolog og filosof Johannes Sløk sin brevveksling med den berømte skuespiller og forfatter Ebbe Rode, der til gengæld stiller spørgsmål som:

"Skal skuespilleren altid og ubetinget underordne sig forfatterens intention? Eller har han ind imellem lov – og pligt – til at gøre oprør?"

Det bliver til mange spændende snakke mellem de to spændende og lærde herrer, der sammen har valgt at tilegne bogen de danske skuespillere.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv.

En perlerække af tekster fra Johannes Sløks egen skarpe pen introducerer hans tænkning og viser hans store spændvidde og mange udtryksformer. Udvalgt og med indledende essay af Kjeld Holm. Johannes Sløk var en af de største danske tænkere i det 20. århundrede. Hans værk var filosofisk, teologisk og polemisk. Hans tænkning nærede sig ved hans personlige liv og vice versa. Sløk kredsede bestandigt om særligt ét grundvilkår: mennesket som sprogligt væsen i en verden, der konstant bryder sammen.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud.

Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.

Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!