Søgeresultater: 56

"Kærligheden, både den seksuelt og platonisk betonede, har eksisteret til alle tider, selv om sæderne har skiftet. [...] Denne bog handler ikke kun om konger, men i første række om de danske kongers kvindebekendtskaber uden for ægteskab."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Vi kender alle historierne om kongerne – om politik og magt, om arvefølge, alliancer, rænkespil og skandaler. Men hvad med alle de kvinder, der gennem tiderne og ­udfordringerne stod ved deres side? Denne bog dykker ned i historien og mærker suset fra 600 års kvindelig kongehistorie med små biografier om dronninger og elskerinder – hvem var de, og hvad tænkte de egentlig? Mød alle de kvinder, der stod bag magten, hør deres historie, forstå den tid, de levede i, og lyt til deres stemme. Kom tæt på de unge dronninger, der måtte fægte sig frem i mere eller mindre arrangerede ægteskaber, på elskerinderne, der ofte var helt officielle, og på dronningerne til venstre hånd, der måtte håndtere omverdenens foragt. Hvilke betingelser havde de, hvad var deres baggrund, og hvilke udfordringer blev særligt vigtige? Bogen består af en række biografier og historier om alle de kvinder, der har været knyttet til kongerækken, men kvinderne får også en egen stemme, når forfatteren i dagbogsform giver et bud på, hvad de egentlig tænkte selv. Velkommen til kvinderækken! Om forfatter Louise Langhoff Koch Louise er cand.mag. i litteraturvidenskab og født med en stor interesse for gamle dage, historiske skæbner og kongehuset. Ud over at skrive bøger, oversætte, holde foredrag og undervise har hun i en lang årrække arbejdet professionelt med bøger og formidling på forlag, mens hun i smug har studeret dronninger og elskerinder i den danske kongerække. E-bogen er lavet i fixed format

Rosa Parks voksede op i USA’s sydstater i en periode, hvor afroamerikanere var underlagt en lang række racistiske love. Hun besluttede tidligt i sit liv at gøre oprør mod denne uretfærdighed og kastede sig ind i kampen for lige rettigheder. Læs med i hendes dagbog, og lær denne dybt engagerede kvindes liv at kende!

Midt i det gamle København ligger stiftelsen Krigsraad Mørks Minde forbeholdt ”Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe”. Den blev etableret i 1865, og blandt dens tidligste beboere var der fem ugifte søstre, døtre af den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersberg. I dag sælges hans billeder for millionbeløb, men da han døde under koleraepidemien i 1853, havde han og hans familie haft store, økonomiske problemer, og han efterlod sig kun sine værker, som der ikke havde været afsætning på de sidste år af hans liv. For at kunne klare et hverdagsliv, hvor det at overleve og undslippe fattiggården blev det primære, måtte døtrene, der da var i alderen 21-36 år, begynde en tiggergang i junglen af de filantropiske muligheder, som fandtes i datidens Danmark. 14 år senere faldt en appelsin imidlertid i deres turban, da de fik tilbud om en fribolig i stiftelsen, hvor de kom til at bo til deres død og efterhånden fik mere ro om deres økonomi. Angsten for fattigdomsspøgelset sad dog stadig i dem, ligesom den fik følgeskab af sorgen over sygdom og død i søstregruppen. Dette er således beretningen om fem guldalderkvinders liv, så vidt det har været muligt at finde oplysninger om dem. Faderens dagbøger har åbnet for deres barndom og ungdom, mens den næstældste og længstlevende søster, Hedevig, har givet et indblik i deres daglige tilværelse i slutningen af 1890´erne i korte notater. Eckersbergs fem døtre havde imidlertid også haft et liv mellem faderens død og deres eget endeligt i stiftelsen, og dokumenter fra offentlige instanser og private arkiver viser hvorledes, de klarede deres kamp for overlevelse i denne periode. Desuden er det lykkedes at identificere kilder, som viser, at de i god tid inden deres død blev enige om at testamentere deres malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. De stridigheder som udfoldede sig i den anledning, kunne de imidlertid ikke vide noget om, men de er skildret som afslutning på fortællingen om de fem frøkener Eckersberg.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban. Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland. ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.

Heiða Ásgeirsdottír opgiver en lovende modelkarriere, så hun kan vende hjem fra New York, da det igen bliver tid til, at fårene skal læmme. Hun må kæmpe mod overmagten og modvilligt deltage i politik på højt et plan. Dette er den biografiske fortælling om personlighed, om kamp, om hverdagen lige dér, hvor den er – og selvfølgelig om kærligheden til traktorer.

Kender du hende? er en bog fuld af fantastiske kvinder, som på hver deres måde har sat et præg på både deres samtid og eftertid.
I Kender du hende? møder vi en række viljestærke kvinder, der trods samfundets modstand har udrettet noget ekstraordinært i deres levetid. De har forfulgt deres drømme, er gået forrest og har udmærket sig inden for hver deres felt – hvad enten det drejer sig om sportsudøvelse, videnskab, kunst eller noget helt fjerde. Nogle er kendte navne, som børnene måske allerede har hørt om, heriblandt Asta Nielsen eller Margrete den Første. Andre vil børnene sandsynligvis stifte bekendtskab med for første gang i bogen, f.eks. Grete Olsen, Hedda Lundh og Hanna Adler.
I Kender du hende? formidles kvindernes historier til børn, både fordi de er spændende fortællinger i sig selv, og ikke mindst for at inspirere den nye generation af ildsjæle til at turde have ambitioner og drømme – uanset køn og baggrund. Efter hvert afsnit i bogen findes et forslag til en aktivitet, børnene kan lave for på den måde at komme tættere på den kvinde, de netop har læst om. Det kan være at bage en kage fra Karen Blixens kogebog, at lave sin egen kæphest og ride dressur som Lis Hartel eller at samle insekter fra skoven og studere dem som Marie Hammer. Ønsket er, at børn landet over kommer på fornavn med kvinderne, og målet er et rungende JA, når børn fremover bliver spurgt: Kender du hende?
Bogen er rigt illustreret af en række illustratorer, der hver har bidraget med vidt forskellige illustrationer for at visualisere de forskellige kvinders særkende.

Historien om Janni Brodersen, der blev til Spies, der blev til Spies-Kjær og så til Spies igen, har som et af virkelighedens mest fantasifulde eventyr alle de ingredienser, der fordres.

Den fattige pige, "skønheden", med de reelle forældre og den sunde opvækst, der møder "uhyret", der om ikke er prins, så i alle tilfælde den konge, der fører hende ind i de glatbonede haller, hvor penge er en selvfølge, og hvor også de fremtidige mænds status gav hende adgangskortet til jetsettet og de finere kredse.

"Janni Spies – fra kassedame til jetset" fortæller historien om den helt almindelige kvinde, der ved at gifte sig med en af landets mest farverige, famøse og kontroversielle personligheder, rejsekongen Simon Spies, fik selv de vildeste ungpige-drømme om berømmelse og rigdom til at gå i opfyldelse. Det er historien om hendes loyale kærlighed til og omsorg for den sygdomsramte rigmand. Om berømmelsens pris, ægteskabet og skilsmissen med og fra Christian Kjær. Om den umulige kærlighed, rygklapperne og lykkeridderne samt ikke mindst det tyngende ansvar, det var som 21-årig at være enehersker i landets største rejsevirksomhed, Spies-koncernen.

Det er historien om et virkeligt eventyr.

Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. 

Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv

Sylvia Pio levede fra 1878 til 1938, og på trods af det berømte efternavn – faderen var Louis Pio, grundlægger af Socialdemokratiet og senere skandaliseret flygtning i Amerika – er der næppe mange, der kender hende. Det vil ikke være tilfældet efter Kristian Hvidts biografi om denne farverige personlighed, der formåede at sno sig til tops i politiske og kulturelle kredse uanset, hvor hun færdedes, i Danmark såvel som i det store udland. Fra en fattig barndom i Chicago over tiden som styrtende rig adelsfrue på Lolland til årene placeret i inderkredsen omkring den russiske revolutions topledere og det danske socialdemokratis formand, statsminister Thorvald Stauning.

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.
Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.
Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.
Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot…"

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

DER BOR EN DISSIDENT I DE RØDE BLOKKE LANGS KOLDINGVEJ. Hun er 37, skilt og mor til fire børn fra to ægteskaber. Det halve liv, hun levede i Syrien, var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv i Vejle ikke skal leves i skyggen af det gamle. Hun skrottede tørklædet, da hun i 2014 rejste ind over grænsen til Danmark. Og som fraskilt kvinde i et frit land er hun ikke længere bange for at tale højt om ubrugelige kønsrollemønstre i en døende kultur, selv om hun møder dem hver dag mellem etageejendommene. I september 2015 skrev hun til den syriske indvandrer i det danske folketing, der til stor opstandelse havde genoptrykt Muhammed-tegningerne på sin Facebook-profil. Han skulle vide, at ikke alle i det østjyske flygtningemiljø foragtede ham. De var faktisk nogle få på sprogskolen i Vejle, der havde forstået budskabet. Det var sådan, Naser Khader fattede interesse for kvinden bag Facebook-profilen »Hanan Syrien«.