Søgeresultater: 15

Spiseforstyrrelser og overdrevet fokus på træning og sund mad grænsende til det maniske er ikke kun forbeholdt kvinder, fastslår Asger Tobias Brodtkorb i sin egen fortælling Selvbedrag – er spiseforstyrrelser for mænd? Han har i flere år kæmpet med ortoreksi, der modsat anoreksi ikke handler om at være tynd, men om en endeløs stræben efter at være “sund”. Prisen for Asger Tobias’ jagt efter den perfekte krop i et fedtfattigt legeme endte med et faretruende vægttab, diverse ubehagelige følgesymptomer og voksende isolering fra resten af omverdenen. Den afpillede Asger Tobias stod i grel kontrast til den ønskefigur, han så i spejlet. Men så tog han kampen op mod ortoreksien og selvbedragets selvdestruktive kurs.

Dette er en virkelig historie om at føre et dobbeltliv. Om at være en helt almindelig, dansk gymnasieelev, om en modelkarriere, der bliver kørt i stilling, om et stærkt bånd til en kærlig mor. Men ikke alt er, hvad det ser ud som. For over det tilsyneladende perfekte, strålende ydre lægger der sig en spiseforstyrret skyggeside.

Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet.

"Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker er skrevet af Josefine Kleis-Olsen. Den er skrevet fra et hudløst ærligt perspektiv, der i øjenhøjde skaber et troværdigt billede af et sygt menneskesind. Bogen beskriver, hvordan et utal af psykiske belastninger såsom mobning og overgreb kan påvirke et menneske. Den bryder tabuet om psykisk sygdom og skaber genkendelighed og håb for de syge og deres pårørende. Det var en konstant krig. Mit liv var en krig. Det lille forsvar, som jeg kaldte for mine tropper, var nedlagt. Fuldstændig sønderknust på slagmarken. Fjenden stod og kiggede på de faldne soldater, som var de døde fluer på en kogende varm sommerdag. Tilbage stod der et nøgent land. Et territorium klar til at blive erobret. Det var det, jeg var: klar til at blive erobret af fjenden. En fjende kendt som anoreksi, den mest usympatiske, løgnagtige og livsfarlige fjende, som jeg nogensinde har mødt. Lige som jeg troede, at jeg havde grebet om dæmonen, vendte den og drejede sig, så den blot blev endnu mere terroriserende. Endnu mere krigerisk. Jeg var træt, og jeg følte mig fuldstændig ødelagt indeni."

I AnorekSigne fortæller Signe Grønnebæk sin både smertefulde og opløftende historie om et liv med alvorlig anoreksi gennem knap to årtier, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser. En voksende optagethed af egen krop, den rette kost, daglig kalorieindtag og fysisk træning udvikler sig fra teenageårene til ren besættelse og til en indre stålsat kamp mellem Signe, der forsøger at tænke rationelt samt frigøre sig af spiseforstyrrelsens altfortærende kraft, og AnorekSigne, der ønsker at straffe Signe og fastholde hende i en udpint, radmager krop. AnorekSigne er ligeledes en beretning om at opnå andres anerkendelse, vende nederlag til små og store sejre og ikke mindst lære at acceptere sig selv. Signe lever stadig med anoreksiens følgevirkninger og har længe følt behov for at tage et kritisk opgør med social- og sundhedssystemets manglende evne ud i at tilbyde spiseforstyrrede den rette og individuelt tilpassede behandling.

NÅR MAD ER DIN FJENDE giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse, og hvad det betyder for omgivelserne.

Maria Hirse tager udgangspunkt i sin egen historie, som hun tidligere har fortalt i ÆBELKINDER, og trækker linjerne op til i dag. Det er således vigtigt at få beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.

For at give et nutidigt og bredere billede interviewer Maria Hirse derudover fem unge piger, der lider af anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.

Med henblik på at afhjælpe spiseforstyrrelser er der endelig også interview med to professionelle behandlere, en psykiater og en læge. Førstnævnte er Marianne Hertz, der er ledende overlæge for spisecentret på Rigshospitalet.

Bogen afsluttets med en oversigt over behandlingstilbud.

I begyndelsen af 2. G erkender Mille, at hun har et problem med mad. Det bliver starten på et mere end 11 år langt forløb med sult, overspisning, opkast, afføringspiller, selvhad og ensomhed – kulminerende med to måneder på en psykiatrisk afdeling. I samtlige 11 år har Mille Eigard Andersen minutiøst ført dagbog over sine lidelser. "En anoreksipiges dagbog" giver et enestående blik ind i hovedet på en helt almindelig, meget syg pige. Samtidig fortæller bogen den rørende historie om de svære år fra stort barn til ung voksen med alt hvad de indebærer af fremtidsdrømme, kærestesorger, forelskelser og branderter. Mille Eigard Andersen er i dag 28 år og har fået sin sygdom under kontrol. Med udgivelsen af sin dagbog håber hun dels at kunne hjælpe piger, der selv er på vej ud i en spiseforstyrrelse, dels at give verden omkring dem en forståelse af en meget kompleks og alt for udbredt sygdomstilstand. Er tidligere udgivet under titlen "Lad mig bare forsvinde".

Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser. Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger. Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind. Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage. En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden. I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid. Om forfatteren Carina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.

En fortælling om at spise for meget og veje for meget. I 'For meget af det gode' fortæller Anne Marie Bruus om sit liv med spiseforstyrrelsen overspisning. Det er en usentimental og ærlig beretning om at ligge under for en afhængighed af mad og især af søde sager og om det fysiske ubehag og den psykiske smerte som følger med afhængigheden. Men frem for alt er det fortællingen om forfatterens vej ud af spiseforstyrrelsen. Med en stædig kampvilje har Anne Marie Bruus gjort modstand mod sit anstrengte forhold til maden og alt det søde og har nægtet at give op. Lidt efter lidt har hun kæmpet sig ud af spiseforstyrrelsen, og i 'For meget af det gode' deler hun ud af de erfaringer hun har gjort sig på vejen ud. Bogen kan læses som en fortælling, eller den kan bruges som en lærerig vejledning og inspiration for alle der som forfatteren slås med trangen til at spise for meget.

Nadja Engsig, kendt fra TV2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo”, giver et tankevækkende indblik i sammenhængen mellem familiens sociale kollaps i opvæksten og spiseforstyrrelsen, hun udviklede. I dag lever hun med diagnosen BED, også kendt som tvangsoverspisning. En spiseforstyrrelse, der kan være som et monster, som overtager alle aspekter af ens tilværelse. Men kan man komme ud af sit misbrug af mad? Kan man komme en spiseforstyrrelse til livs og lære at elske sig selv? Det kan man, skriver Nadja Engsig. Hvis man tør.

19-ÅRIGE VICTORIA SCHAPIRO FORTÆLLER RÅT FOR usødet om livet med en spiseforstyrrelse som ung dansk generation Z ’er i denne ærlige, skræmmende, men også morsomme selvbiografi-møder-selvhjælpsbog.

I denne bog deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. E-bogen er lavet i fixed format