Søgeresultater: 103

Filosofien er menneskets bestræbelse på at afdække de nødvendige træk ved enhver mulig verden og ved vor situation som personer. Denne bestræbelse har en historie, som bryder frem i det klassiske Grækenland, og som via renæssancen føres videre i den moderne vestlige kultur. I indføring i filosofien præsenterer Kai Sørlander filosofiens historie som baggrund for et personligt, universelt forpligtende forsøg på at besvare filosofiens opgave. Det er op til læseren at tænke videre derfra.

Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

I 2001 var det hundrede år siden, at Indre Missions ubestridte høvding gennem fyrre år, Vilhelm Beck, døde. Egon Clausen tegner et kritisk og kærligt portræt af en stridens mand, der både var elsket og hadet af sin samtid, og hvis virke endnu trækker sine spor gennem det danske samfund.

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?

"Verden synes at være på vej til at blive en tumleplads for stadig mere skinhellige ideologier, politiske projektmagere, fanatiske systembyggere og religiøse taskenspillere. Postmodernismens vage reaktion er blevet afløst af en moralsk aktivisme."

"Det autentiske liv" tager udgangspunkt i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi, idet den påviser, hvad det tyvende århundredes filosoffer har ment om det "etiske sprog". Bogen sætter desuden fokus på den måde, de politiske, filosofiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger blev fremført i Danmark i slutningen af det tyvende århundrede. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Men hvad står de for? Og hvori består deres ligheder og forskelle? Hvordan har de indbyrdes bekæmpet og påvirket hinanden i de forskellige landsdele? Disse spørgsmål besvarer denne bog.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.

Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.

Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:

1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed

2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke

3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst

4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske

5. Luthers antisemitisme var harmløs

6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var

7. Luthers mørke sider havde ingen effekter

Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."

Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.

Tre forfattere sætter reformationsjubilæet i 2017 i perspektiv.

I Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære uden pynt tegner Erik Meier Carlsen et nærgående og analyserende portræt af Dalai Lama, af det Tibet, han forlod og den kultur og religion, han bar med sig.