Søgeresultater: 73

Det Flyvende Spaghettimonster er Gud, og dette er vores evangelium. Det indeholder de centrale budskaber fra Kirken for det Flyvende Spaghettimonster eller Pastafarianismen, som den kaldes.

Pastafarianismen som religion er opstået ud af et åbent brev til staten Kansas undervisningsministerium, hvor evangeliets forfatter, Henderson, gør grin med de bibelfundamentaliske kreationister og deres idé om intelligent design. En idé, der går ud på at evolutionen aldrig har fundet sted, men at Gud har skabt alle arterne, som de er i dag. Kreationisterne kræver, at statens børn bliver undervist i intelligent design i biologi.

Henderson har skrevet en bibel for en satirereligion, der fortæller, at vi ikke stammer fra primater, men fra pirater. Vi deler nemlig mere end 99,9 % DNA med pirater, hvilket er mere end vi deler med primater. I Kirken for det Flyvende Spaghettimonster ved ingen, om der findes et liv efter døden, men der går rygter om, at himlen har både en ølvulkan og en stripperfabrik. Det Flyvende Spaghettimonster har de største kødboller af alle guder – og du kan være heldig at blive berørt af hans nudelagtige tentakler. Bogen indeholder også en skabelsesberetning, otte bud eller otte ‘jeg-så-helst-at-du-ikke-gjorde-det-her’, en guide til at missionere, historier og leveregler fra et Pastafari-synspunkt. Den religiøse hovedbeklædning er naturligvis – et dørslag.

I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.
Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers. Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog med udgangspunkt i den tyske teolog Rudolf Ottos bestemmelse af det guddommelige.

Tor er en af de nordiske guder. Man kalder dem aser. Tor er den stærkeste as. Han har en magisk hammer. Læs meget mere om Tor i denne bog.

For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over. Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år. Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. DEN TREDJE REFORMATION fortæller om de store omvæltninger, vi er vidne til, og om, hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i? Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male på så stort et lærred, at der er plads til den "kinesiske vinkel". En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet. Med afsæt i en præsentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store "skoler" i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om "filosofi" eller "religion"? Begge dele; både kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strømmen undertiden deler sig i flere løb, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsæt både til en tænkning, der ligger nærmest den vestlige kategori "filosofi", og til forestillinger, der nærmere ligner "religion". Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret på en måde, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori.

Hinduisme er i dag fuldt integreret i Danmark. Men religionshistorisk er hinduisme svær at klassificere, og derfor vælges den ofte fra i undervisningen. Det er synd, for hinduisme kan ikke blot udfordre vores forståelse af religion, den udgør også et feltlaboratorium, der kan gøre os klogere på det kulturmøde og de identiteter, traditioner og forandringer, både gamle og unge står overfor i en ”glokal” verden. Hinduisme i Danmark og i verden har fokus på det nære, men tager afsæt i det fjerne. For at forstå traditionen, og hvordan den forandrer sig over tid og i nye kontekster, retter bogen først blikket mod hinduismens kulturelle og religiøse rødder og dens klassiske tekster og dernæst mod hinduismen i Danmark i dag.

Hvad sker der med sjælen når vi dør? Måske et vanskeligt spørgsmål, men Brønnum kan svare. Han tager os med på vandring gennem 3000 års åndshistorie for at blive klogere på spørgsmålet.

Debat- og fagbog, der ruster læseren til at finde, vurdere og argumentere for egne etiske grænser i krydsfeltet mellem religion og samfund. Bogen vil udfordre mange læseres holdninger og grænser og er samtidig velegnet til undervisningsbrug på for eksempel pædagog- og lærerseminarier og sundhedsuddannelser.

Denne bog sætter selve religionsundervisningen i centrum. Bogen rummer otte gennemførte forløb, begrundet, reflekteret og med modeller til analyse af undervisningspraksis.

Med afsæt i de helt fundamentale livsspørgsmål bevæger bogen sig ind og ud af en lang række religioner og undersøger, om de kan tilbyde meningsgivende svar for det moderne menneske.