Søgeresultater: 33

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. Parcelhuse erstattede marker, asfalterede veje kom til, og arbejdspladser flyttede langt væk fra Københavns gamle middelalderkerne. Fra 1920 til 1980 ændrede København og landet ved hovedstaden udseende. Men ikke kun hovedstadens ydre forandrede sig. Boligerne blev bedre: fra retirader i baggården til badeværelser med rindende vand og fra mørke og fugtige etværelseslejligheder til større boliger med lys og værelser til børnene. Omverdenen satte sit præg på København med finanskrise i 1930’erne, højkonjunktur efter Anden Verdenskrig og krise i 1970’erne. Men også det nære spillede ind. Fingerplanen fra 1947 bandt transport, boliger og arbejde sammen, og mange familier skiftede lejligheden i storbyen ud med hus og have i forstæderne. I 1980 var der fire gange så mange københavnere over 65 år som i 1920. Blandt andet derfor havde byens økonomiske krise bidt sig fast, da 1970’erne blev til 1980’erne. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.
Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

Fra Absalon til kødmarked på Vesterbro. Fra Christian 4. til Leo Mathisen. Forfatter Peder Bundgaard fortæller personligt og uhøjtideligt om Københavns historie og gør det lidt sjovere at gå på opdagelse blandt byens seværdigheder. Bogen er inddelt i tyve tematiske kapitler suppleret med oplysninger om museer og andre seværdigheder.

Peder Bundgaard (født 1945) er tegner og forfatter og har skrevet flere rejseguides og biografier, bl.a. 'Næste stop London' og 'Superdan' om forfatteren Dan Turèll.

I "Da København blev voksen" tegner forfatter og journalist Carl Muusmann et portræt af København og dens udvikling fra rådhusklokkerne ringede det ny århundrede ind nytårsnat år 1900 og de efterfølgende 13 år. Dette var en periode i Københavns historie, hvor byen, i følge Carl Muusmann, udviklede sig fra at være en stor provinsby til at blive en lille storby.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

Hvad er Strøget i København vel andet end enhver dansk købstads Algade i pragtbind? Efterspurgt blandt samlere, forkælet i kraft af sin centrale historiske placering, men også forkætret og spottet som københavneriets drømmemil. Forgyldt af begivenheder, der op igennem århundreder har lånt Strøget som ramme, men også lidt forslidt og skrammet af at have lagt krop til ting, som blæstes op til mere, end de kunne bære.

Strøget – i begyndelsen en ydmyg boplads for stenaldermanden og hans familie – ærkekøbenhavnerne. Siden en sumpet sti mellem en landsby og en anløbsplads. Langs stien groede byen frem, der gjorde sti til stræde og strædet til de gader, der langt senere blev Strøget, den 1330 skridts distance mellem kongens fine torv og den mere folkelige rådhusplads.

Strøget – en gammel skueplads for danmarkshistoriske shows og happenings … kroningsprocessioner, renæssanceturneringer, notable henrettelser, troppeparader efter vundne og tabte krige … et marked for livsfornødenheder, en rute til forfængelighedens røgt og pleje, men ind imellem også en ganske almindelig læplads for trappesladder og anden hverdagsagtighed, bidragende til en atmosfære, der passer sig for et Lidenlund og ikke misklæder en Metropolis.

Det signalement, Palle Koch giver af Strøget i fortid og hans nutid i 1960'erne, er stykket sammen af et stort og kuriøst materiale, der fastholder tidstypiske træk i gadens historie og skiftende miljøer. Sammen med eksprovinsianerens, nu københavnerjournalistens, egne observationer danner de en slentrende, anekdotisk reportage, som i al uhøjtidelighed lodser sin læser frem og tilbage gennem Strøget – gaden, som – alle onde anslag til trods – formåede at fastholde en Algade-agtig intimitet, der bør vække enhver kedsommelig Main Streets misundelse.

En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse. Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Forfatter og journalist Carl Muusmanns underholdende erindringsbog om 1890’ernes glade København. Teatre, varietéer, cirkus – den lille by København, der igennem 1880’erne havde fået vokseværk, oplevede i 1890’erne et sandt forlystelsesboom. Det elektriske lys kom til, og fremtiden blev lys – nu skulle folk virkelig more sig

"1890’ernes glade København" er historien om, hvordan København gik fra at være en stor lilleby til en lille storby.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. I 1700-tallet var København en by med storslåede slotte og smukke spir. Med privilegier og parykker og med magt og monopoler. Den enevældige konges by tiltrak rige, fattige og lykkeriddere, der drømte om bedre tider. For i hovedstaden kunne indbyggerne tjene formuer og bryde den snærende hakkeorden, hvor de fleste gik i forældrenes fodspor. Men bag byens porte, i snævre stræder og stinkende slum, døjede tusinder med sult og sygdom. Pest, krig og brand hærgede København i flere omgange. Alligevel oplevede indbyggerne i 1720-1801 den længste fredsperiode i danmarkshistorien. De flere og flere københavnere boede stort set alle inden for byens vældige volde. Pladsen blev trang. Samtidig forandrede københavnerne sig. De blev oplyste og troede og mente ikke det samme som før. Derfor mistede kongen langsomt grebet om befolkningen, og reformer, damp og demokrati pegede mod nye tider. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. I ly af øer ved Øresunds kyst begyndte mennesker at slå sig ned ved København for ca. 1.000 år siden. På samme tid voksede kongeriget Danmark frem, og kristendommen vandt indpas. Den voksende befolkning i byerne og på landet krævede tættere kontakt mellem landsdelene, og håndværkere, bønder og fattige søgte til byerne. Her var der arbejde at få, varer skulle udbydes, og kirker skulle bygges. København fandt sin plads. Takket være de seneste årtiers udgravninger har arkæologer slået fast, at der var mennesker og handel i området allerede før år 1100. Handelspladsen ved kysten fik navnet Hafn og blev et knudepunkt for handlende og for kongens og kirkens mænd, som rejste mellem Sjælland og Skåne. Mange fandt en levevej i Hafn – det senere København. Og på kun 200 år gik København fra at være en lille havn til en spirende købstad og en tætbefolket, myldrende metropol. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.

Husmann’s Vinstue i Larsbjørnsstræde i København er en af byens mest legendariske frokostrestauranter. Siden den åbnede i 1907, er der blevet serveret frokost i verdensklasse for både lokale og turister, og den ydmyge kælderbeværtning har altid haft noget helt særligt over sig.
Allan Mylius Thomsen fortæller den spændende historie om Husmann’s Vinstue og miljøet i Pisserenden, der har forandret sig umådeligt meget gennem det tyvende århundrede. Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have- og byhistorie. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter, der findes overalt. Ni historiske have- og byvandringer er uden de store akademiske armbevæglser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive lidt klogere på. At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog. Bogens sidste afsnit, ”Guide til at blive guide”, giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring som guide, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, men det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne – også på skrift – er forbilledlig.

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol. Kampen om magten udspillede sig på mange niveauer i middelalderens København. Fra interne kampe mellem byens utilfredse borgere og byherren til de nordtyske handelsbyer, hansestæderne, der med trusler, belejringer og krig forsøgte at holde byen i skak. Alligevel udviklede København sig til Skandinaviens største by og rigets hovedstad i begyndelsen af 1400-tallet. Men byen skiftede ofte hænder og ejer, når biskopper og konger kæmpede om magt, indflydelse og formue. Udviklingen kulminerede med reformationen i 1536, hvor protestanterne væltede den katolske kirke, og kong Christian 3. smedede politiske alliancer. Byens historie handler også om de små og nære kampe. Om indbyggernes kamp for at holde sult, pest og skærsild på afstand. Og om deres kamp for mad, magelighed og retfærdighed. Fortællingen om de store og de små kampe i København ses gennem de seneste årtiers arkæologiske opdagelser. Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed. Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund Velformidlede bøger Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.