Søgeresultater: 34

En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten.

Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf?

Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke.

"Grandmamas Rejsedagbog 1810" er den 36-årige Sophie Thalbitzers optegnelser over en kombineret forretnings- og familierejse, som hun, hendes mand og 9-årige søn foretager fra København til Berlin i juni-september 1810. Turen foregår med egen hestevogn, sejlskib over Storebælt, gennem Fyn, Jylland, hertugdømmerne, Hamborg og derfra videre ind i Tyskland. Turen er langsommelig, strabadserende og dramatisk - Napoleonskrigene gør forholdene usikre. Selve færden, landskaberne, opholdsstederne og menneskene undervejs beskrives med akkuratesse, åbent sind og humor. Det gør også de mange muntre sammenkomster hos hendes mands tyske familie og forretningsforbindelser og de mange aftener i byernes teatre, alt set fra en begavet og selvstændigt tænkende kvindes synsvinkel.

Erik B. Jørgensen drager på eventyr til Alaska. Vildmarken skal opleves, og der skal være tid til at se årstiderne skifte og opleve det fantastiske dyreliv. Kom tæt på Erik i denne hudløst ærlige bog, der beskriver den strabadserende tur og de mange uventede møder og oplevelser. Erik B. Jørgensens bog udkom oprindeligt i 2016 på forfatterens eget forlag, Kom ud. 

"På vej ned gennem Sønderjylland blomstrer gederamsen, et sikkert tegn på, at sommeren er på sit højeste, men for mig også en påmindelse om, at noget godt lakker mod enden. Snart vil blomstringen have bevæget sig ud til spidsen på de lange blomsterranker, og hen på sensommeren vil det flotte rødviolette blomsterhav sidde som frø på forpjusket vat og vente på, at efterårets storme skal blæse dem væk, så de kan spire og blive til nye gederamser."



Helge Rude Kristensen og hans familie sætter igen kurs sydpå for at komme ud at opleve verden. Børnene er blevet store nok til at køre i deres egen bil, men eventyrlysten lever i bedste velgående i hele familien. Denne gang kører de blandt andet gennem de tidligere sovjetstater Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan, de møder Mongoliets nomader og genser Iran, Pakistan og Indien, som de kørte igennem ti år tidligere.



Bogen er både en beretning om mødet med den store verden og livet i et lille rullende hjem med dem, man holder allermest af. Helge Rude Kristensen (f. 1948) er en dansk forfatter og eventyrer. Han har skrevet en lang række bøger om sine rejser rundt i verden sammen med sin familie.

Sverige og svenskerne er på én og samme tid danskernes arvefjende og broderfolk. Intet andet land har vi ført så mange krige imod, men samtidig er det lykkedes os at bevare et nært venskab og et tæt samarbejde med vores nabo mod øst.

På baggrund af adskillige rejser i Sverige fortæller H.E. Sørensen om mødet med vores nabolands spændende historie og dets fantastiske natur. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Og nu var jeg på vej til Himalaya. Via Odense. Jeg stillede mig til at blaffe. Bilerne lod sig ikke mærke med noget – de drønede bare forbi. Viftede stædigt videre med tommeltotten – og så var der bid. En lastbil helt til færgen. Hvor saligt igen at suse af sted i en lastbil. Som at drøne af sted på en livlig krikke over høstens første stubmark."



Dortea Birkedal tager som ganske ung af sted mod Himalaya helt alene med tommeltotten som det foretrukne transportmiddel. Vi følger hende gennem Europa, Afghanistan, Goa og Madras mod Verdens Tag. Det er en spændende skildring af en ung eventyrers oplevelser og overvejelser, mens hun sammenligner de mange fremmede indtryk med de velkendte fra 1970‘ernes Danmark. Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.

Kom med til Venedig og hør de skønne historier om at rejse alene, om at blive bedste rejsekammerater med sin mor samt en skør og skøn kærlighedshistorie, som strækker sig over næsten 30 år. Det hele er krydret med tips om, hvad du skal se, når du besøger Venedig: Byen med kælenavnet La Serenissima (den mest fredfyldte). Forfatteren fortæller: Det er en meget personlig bog med flere historier: 22 års kærlighed til Venedig, næsten 30 års kærlighed til min mand, at rejse med min mor og få et tæt forhold - og om at lære sig selv at kende og elske at rejse alene. Venedig står som kulisse gennem fortællingerne krydret med shoppingtips, seværdigheder og 3 ruter, hvor jeg tager dig i hånden gennem min yndlingsby til de bedste små pladser, broer, kager og udsigter.

"Godt. Anne Grethe havde bestemt, vi skulle til Australien, mens tid var. Men ville hun kunne forliges med sin svigermor under ekstreme forhold, og ville hendes voksne sønner kunne affinde sig med indimellem at lade sig lede af en far, der knap er begyndte at tænke, før de har handlet. Tre generationer og seks individualister på farten sammen med en satellittelefon. Ville eventyret overleve det, og ville vi overleve eventyret?"

Hvornår er man for gammel til at tage på eventyr? Ikke når man er 91, hvis man spørger Helge Rude Kristensen og hans mor, der som 91-årig tager med familien til den australske vildmark, hvor hun sover i slangesikret telt, bader blandt krokodiller og springer ud med faldskærm. Turen i Australien byder på en masse spændende oplevelser, nærvær og kærlighed mellem tre generationer. Helge Rude Kristensen (f. 1948) er en dansk forfatter og eventyrer. Han har skrevet en lang række bøger om sine rejser rundt i verden sammen med sin familie.

Med inspiration fra Ernesto Che Guevaras bog En motorcykeldagbog fra 1952 har John Andersen sammen med billedkunstneren Bodil Lisbeth Thomsen gennem knap fire måneder fulgt den samme rejserute i Argentina, Chile, Peru, Ecuador og Columbia, som Ernesto Che Guevara og vennen Alberto Granado gennemførte på en Norton-motorcykel. Ernestos bog er en velskrevet og poetisk beretning, som handler om, hvordan en ung mand fra et borgerligt argentinsk miljø under rejsen langsomt opdagede, hvordan verden hang sammen. John Andersen har derfor anvendt korte citater fra Ernestos Guevaras dagbog, som giver et flashback til forholdene i 1952. Ad støvede veje rundt i Sydamerika handler om mødet med mennesker, byer og landskaber, som de opleves i dag, men også om hvordan man rejser med moderne kommunikation, hvor det er muligt at oversætte med mobiltelefon, navigere og sende informationer rundt i hele verden. Men bogen beskriver også selve rejseformen på motorcykel, ligesom Ernesto og Alberto gjorde det i 1952. Uddrag af bogen Pampassen, det store sletteområde, der strækker sig i nord fra Córdoba til det sydligste Argentina og mod vest til Andesbjergene. Det dækker et areal på 750.000 km2 eller 17 gange større end Danmark. Det er et meget frugtbart område, som har været opdyrket langt tilbage i tiden. Vejen var usædvanlig god uden huller, så vi trillede afsted med 90-100 kilometer i timen. Standsede efter nogle timer ved et par træer for at få en smule skygge. Spiste lidt frugt og drak vand. Det var næsten som at køre ved Vadehavet i Sønderjylland, blot meget større og meget varmere. Fascinerende, hvordan forskellige landskaber alligevel kan minde om hinanden. Her var det også den høje himmel og lave horisont, hvor de fineste sommerskyer forsvandt i det fjerne som små hvide prikker. Og motorcyklerne susede afsted. Der skete ingenting. Blot den rolige summen fra motorcyklens motor, som blev højere og højere med den større og større fart. Om forfatteren John Andersen er født i 1943 og uddannet arkitekt. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen. Efter en lang pause startede han igen som 60-årig på at køre motorcykel og har siden kørt det meste af kloden tyndt og skrevet bøger herom og om Arktis. John Andersen er medlem af Eventyrernes Klub og har været formand i 1998-2001.

"Disse livserindringer er skrevet for alle de, unge såvel som ældre... som véd, at derude bag længslens blå bjerge ligger en verden, som er til men som alt for mange af vidt forskellige grunde ikke har haft mulighed for at opleve på deres egen krop."



I "Bag de blå bjerge" fortæller den danske journalist og eventyrer Arne Falk-Rønne om sin brogede barndom og ungdom, om starten på journalistkarrieren, og hvordan hans udlængsel og eventyrlyst blussede op og tog ham med på de mest fantastiske rejser. Arne Falk-Rønne bevidner blandt andet opstanden i Ungarn i 1956, møder Che Guevara og Ernest Hemingway i Cuba og rejser i Ole Müllers fodspor. Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

I februar 1987 drager den altid rejselystne forfatter H.E. Sørensen til Kenya. Han har tidligere rejst over det meste af verden, men det, der gør denne tur anderledes, er, at han efter en ulykke nu er bundet til en kørestol for resten af livet. Rejsen byder blandt andet på safari og ture til Kilimanjaro, regnskoven og Karen Blixens farm, og H.E. Sørensens beretning bliver dels et spændende møde med det store afrikanske land og dels et bevis på, at man kan klare det meste, selvom man er kørestolsbruger. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.