Søgeresultater: 215

MUSSOLINI OG HITLER klargør med afsæt i ny forskning, hvordan Mussolini langtfra var den politiske amatør, eftertiden har gjort ham til. Nok var det fascistiske Italien mindre ideologisk funderet end Nazityskland, men Mussolini var Hitlers læremester udi selviscenesættelse og folkeforførelse.

Ditlev Tamm fortæller om Christian den Fjerdes to kanslere Christen Friis og Jakob Ulfeldt og den store betydning, de havde for den rolle, kongen spillede som landets øverste dommer og lovgiver. Bogen fortæller både om de to mænds baggrund og karakter og om rigets daværende tilstand og de love, der blev gennemført på deres tid. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” Kristelig Dagblad ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Berlingske

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

"Med denne bog vil jeg hverken forhåne mit land eller spytte i min rede. Jeg er dansk sønderjyde af fødsel og opvækst og har – også som undervisningsminister – været stærkt optaget af, at vi som danske må have et levende forhold til "det danske", dvs. vore fælles kulturelle erfaringer."

Uden på noget tidspunkt at forråde sin egen fædrelandskærlighed beskriver Bertel Haarder i "Den bløde kynisme" noget af det, han ser som mest problematisk i den danske selvopfattelse. Bundet i historiens kollektive traumer er der udviklet en folkesygdom, som Bertel Haarder kalder "den bløde kynisme", som består af en blanding mellem mindreværdskompleks og selvovervurdering. Den bløde kynisme kan bruges til at forklare nogle af de debatter og problemer, der herskede i Danmark i 1980‘erne og 1990‘erne: tendensen til at skyde skylden for alt ondt på EU samt en selvforherligelse, der får os til at se med onde øjne på nydanskere og indvandrere. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

Ellen Marsvin var en af renæssancens mest markante kvindeskikkelser. Efter hun havde begravet den anden af sine rige adelige ægtemand, kunne hun selv træde i karakter som storgodsejer, lensmand og bygherre. Da det lykkedes Ellen Marsvin at få sin datter Kirsten Munk gift med Christian IV, skulle man tro, at lykken var sikret. Desværre gik det langt fra som planlagt, og vi følger Ellen Marsvin og hendes datters kamp, da ægteskabet gik i opløsning.



Hans Gregersens biografi om Ellen Marsvin er ikke bare en spændende fortælling om en usædvanlig kvinde, men også et sjældent indblik i, hvordan livet så ud i renæssancen. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Danmarks længst siddende statsminister i nyere tid gør status. Næsten to årtier efter sin dramatiske sortie lader nu 82-årige Poul Schlüter ordene flyde frit med skarpe og underfundige kommentarer til såvel sin egen tids som nutidens politiske landskab. Med afsæt i et væld af billeder og satiretegninger reflekterer Poul Schlüter over et langt liv i politik. Den tidligere regeringschef og konservative partileder fortæller om 1980’ernes højspændte politiske opgør, om de mange opslidende interne stridigheder i partiet og om Tamilsagen, der kostede hans regering livet. Men han fortæller også åbenhjertigt og ligefrem om den nagende tvivl som nybagt regeringschef, om den dybe sorg efter tabet af hustruen Lisbeth og om skuffelserne over nære partifællers svigt.

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet.

"Det industrielle Danmark 1840-1914" er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling. Ole Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers- og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen "Det industrielle Danmark 1840-1914".

Lige siden Egtvedpigen blev fundet i 1921, har hun været anset for noget af det mest ærkedanske i vores historie. Men ny forskning har vist, at den unge pige fra Egtved kommer langvejsfra, og at hun har rejst over lange afstande flere gange i sit korte liv for over 3300 år siden.

Bag opdagelsen står Karin Margarita Frei, professor i arkæometri ved Nationalmuseet. I denne bog tager hun læseren med ind i laboratoriet, hvor nye fortællinger om vores fortid afsløres. Hun fortæller også sin egen historie om at vokse op i Argentina, men længes mod sine danske rødder. Det er en beretning om identitet og om vigtigheden af at krydse grænser, også fagligt, for at forstå vores fælles historie.

Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

”Mit fædreland er en æblekerne, man flakker om mellem segl og stjerne”. Det rim messede Herta Müller for sig selv, hver gang hun var på vej til endnu et forhør hos den forhadte rumænske sikkerhedstjeneste Securitate. Det poetiske blev hendes redning. I en samtale med lektor og publicist Angelika Klammer fortæller Herta Müller for første gang om, hvad der fik hende til at skrive, og hvad der definerer hende som forfatter. Vi får et helt liv målt ud mellem barndommen i en landsby i den tysksprogede del af Rumænien og den dag, hun modtager Nobelprisen i Litteratur i 2009. Samtalen er også en dyster rejse tilbage til Rumænien efter murens fald. Om at opsøge de nu tomme kældre, hvor forhørene fandt sted, om tilfældigt at møde den efterretningsofficer, der forestod ydmygelserne, følge efter ham, og måtte lade ham slippe. Det er en stærk beretning om venskaber, der skal kunne holde til svig og overvågning, og om opdagelser, som vender alting på hovedet, da hun efter flere års forgæves forsøg endelig får lov at kigge i sin egen sagsmappe.

Bogen indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige.