Søgeresultater: 18

Der var engang, hvor Rom var hovedstad i et kæmpe imperium, Romerriget. Siden forfaldt såvel imperium som Rom. Men den dag i dag, kan man mange steder i byen finde spor efter Romer­ riget – Colosseum, Forum Romanum og flere andre kendte steder. Denne guide tager dig med på en rejse rundt i den romernes ho­ vedstad. Guiden er ikke blot er en opremsning af monumenter. Den sætter dem ind i en sammenhæng i den romerske historie. Den gør også historien levende ved at lade romerne selv komme til orde gennem overleverede kilder.

Lucius Annaeus Seneca var en romersk digter, filosof og statsmand. "Om vrede - Om mildhed - Om sindsro" indeholder en række af Senecas tekster, udvalgt og oversat af Villy Sørensen, som også har udgivet en bog om filosoffen. I "Om vrede - Om mildhed - Om sindsro" kan du læse Senecas tanker om sin samtid og om det politiske klima i rom på det tidspunkt, hvor han levede.?Værket er interessant for alle med interesse i filosofi.

Bogen favner otte værker af Praxiteles omkring 350 f.Kr. De findes i kopier i mange eksemplarer på Vestens kunstmuseer, i parker og andre steder. Det er Apollon Firbendræber, Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos og andre. Det bliver et greb ind i den antikke verden. Senklassikkens mennesker træder frem, teenagere, mænd og kvinder. De er skrøbelige og har svært ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blødt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kærligt menneskene. De kan ikke være fyldt med strålende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De må finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og står derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik. Hvad er der på spil? Er der muligheder for dem?

I efteråret 79 e.v.t. gik vulkanen Vesuv i udbrud. For foden af Vesuv lå en romersk by, Pompeii. Langsomt blev byen dækket af aske og småsten. Byen forsvandt og blev glemt. Først mange hundrede år senere fandt man byen igen. I denne bog kan du blive mega klog på Pompeii. Du kan læse om, hvad folk i Pompeii lavede, hvad de spiste og hvordan de boede.

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter. På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix. Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.

Imperiet, erobringerne, grusomhederne, udskejelserne og myterne – fra Romulus og Remus til Lucretias voldtægt: Det klassiske Rom er vores fællesgods. Og de romerske idealer om statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder er i dag samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard - en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – nye perspektiver på, hvordan en ubetydelig landsby i det centrale Italien kunne udvikle sig til en supermagt, hvordan romerne betragtede sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os.

Efter seks års krig mod de galliske stammer kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshed konstatere, at endnu en af Romerrigets fjender var knægtet. Næsten en million gallere endte som slaver, og Gallien blev gjort til blot endnu en provins i det voksende romerske imperium. Snart strømmede tonsvis af gallisk korn og umådelige skatteindtægter mod hovedstaden, hvis indbyggere nød godt af de lukrative goder fra provinserne. Alt var forandret, siden forbrydere på flugt havde grundlagt Rom næsten fem århundreder tidligere. Den lille by på de syv høje havde med uimodståelig militærmagt og politisk snilde vokset sig stor, og den romerske republik kom til at herske over et rige, der strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet. Julius Cæsar skulle få år senere blive brutalt myrdet i senatet og den direkte årsag til oprettelsen af kejserdømmet, hvor gale herskere og magthungrende hærførere med tiden sled antikkens supermagt op indefra. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Fejende flot epos om Romerrigets guldalder

Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv. Uddrag af bogen Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort. H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog: Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen. Om forfatteren Vulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan.

Livet i oldtidens Romerrige var både hårdt og storslået, dramatisk og ubarmhjertigt. En stor del af den viden, vi har om Romerriget, kommer fra udgravningen af byerne Pompeji og Herculaneum, der i år 79 blev dækket af lava, da Vesuv gik i udbrud, og byen Ostia, der langsomt gik i forfald og blev dækket af sand og græs. Hans Gregersen fortæller om de tre byer, og hvordan livet har set ud for deres indbyggere. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Alle veje fører til Rom, siges det. Det er fordi, Rom engang var centrum i et kæmpe rige, Romerriget. I denne bog kan du læse om romerne. Hvordan de levede, hvordan de styrede deres rige, og hvad de lavede i deres fritid. Romerne byggede bl.a. veje, akvædukter og arenaer, hvor man kunne se gladiatorkampe. I Tjek på Historien kan du læse om vigtige personer og begivenheder i både Danmark og andre lande. I denne bog kan du læse om romerne, og om hvordan de levede for mange hundrede år siden.