Søgeresultater: 39

Modstandskampens børn fortæller den dramatiske historie om en samling danske familier i krig, flettet sammen af stem­mer fra to generationer. Bogen handler om ni tapre unge mænd og kvinder, der traf et valg, da nazisterne besatte Danmark i 1940: De gik til kamp, og betalte prisen. Otte af dem blev taget af tyskerne og deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. En nåede at flygte til Sverige. Bogen handler også om deres børn, om generationen efter, om ni mænd og kvinder, der voksede op i krigens skygge og betalte en anden pris. Børn, hvis forældre nok var helte, men som også var traumatiserede af krigen, både af selve modstandskampen og af det tyske fangenskab. En af konsekvenserne var, at selvom familierne på overfladen var velfungerende og normale, så lå disharmonien og traumerne og lurede lige nedenunder. Der var tabuer, som blev mødt med rungende tavshed eller pludselige uforklarlige raseriudbrud. Modstandskampens børn tager afsæt i forældrenes breve, dagbøger og erindringer fra besættelsen, og i interviews med og tekster fra deres døtre og sønner. Resultatet er en fortæl­ling om krig og fred, om mod og svigt, om traumer, der går i arv, og om de følger krigen fik for frihedskæmperne selv og ikke mindst for deres børn, som voksede op med de ulykkeli­ge konsekvenser af et valg, de ikke havde haft indflydelse på. Det er samtidig en beretning om forståelse og tilgivelse, og om at komme overens med, hvem man er, og hvor man kommer fra. De ni voksne børn, der medvirker i bogen, er: Steen Klitgård Povlsen, Jytte Windel Kahr, Annette Holtze, Lise Baastrup, Ester Christiansen, Kjeld Malthe-Bruun, Mariann de Lorenzi, Tonny Bartram og Ulla Lunn.

"Men her skete jo intet...
Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."

Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter. Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Formålet med bogen er at sætte nyt lys på det sønderjyske modstandsarbejde og herigennem også at rette spottet mod de grupper, der helt eller delvist misbilligede frihedskampens værdier. En sådan beskrivelse af de modstandere, som modstandsbevægelsen i Sønderjylland kæmpede imod, kan risikere at efterlade det indtryk, at der stort set ikke var nogen, der sympatiserede med frihedskampen. Det ville imidlertid langt fra være i overensstemmelse med virkeligheden. Opbakningen i den sønderjyske befolkning var lige så stor som andre steder, når den hjemmetyske del af befolkningen lades ude af betragtning, idet disse i sagens natur ikke kunne sympatisere med ønsket om at få tyskerne sendt syd for grænsen.

"Kommunist under besættelsen" er den tidligere ledende kommunist Børge Houmanns egen beretning om årene som modstandsmand under besættelsen, hvor han blandt andet var organisator af den illegale presse og Danmarks Frihedsråd. Børge Houmann (1902-1994) var dansk forfatter, redaktør, modstandsmand, folketingsmedlem og kommunist. Under besættelsen var han en ledende kraft i organiseringen af den illegale presse, herunder Frit Danmark. Samtidig var han politisk leder af sabotagegruppen BOPA og repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Frihedsrådet.

En stærk beretning om forfatterens 
barndomsår under besættelsen. 'Eftertid' tager sin begyndelse i efteråret 1944 mens far stadig er fængslet og senere kommer i kz-lejr. Mor bliver løsladt september 1944, men er stadig under mistanke. Jeg beskriver, hvordan det var at været "gået under jorden". Dagligdagen uden far og med en stærkt nervesvækket mor, fars hjemkomst, og kampen for at få en hverdag op at stå. Skænderierne, fortielserne, retssagen mod Ib Birkedal og familiens opløsning.

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer.
Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.
Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre.
Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.
Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

”Hvem er Nielsen?” spurgte Gestapos torturbøddel i jagten på den kommunistiske modstandsleder. Men Børge Houmann med de mange dæknavne fik dansk og tysk politi aldrig fat i.

For første gang kommer nu en samlet fortælling om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København. Bogen tager læseren med til de hemmelige trykkerier på Frederiksberg, til fængselsbarakkerne i Horserød og til BOPA’s sabotage- og likvideringsaktioner. Den beretter om de kvinder, som hjalp Houmann helskindet gennem fire år under jorden. Om varig kærlighed i skjulestederne på Nørrebro. Om modstandskampens fysiske og psykiske pris.

Men det er også en fortælling om, hvor meget en politisk idé kan fylde i et menneskes tilværelse. Om en eksistentiel forvandlingsproces fra håbefuld digter til stålsat partisoldat. Om et liv i kommunismens tjeneste fra Josef Stalin til Murens fald. Børge Houmanns dramatiske tilværelse byder på en anderledes rejse gennem Danmark og Europa i det 20. århundrede.

Nyvej 10A er en yderst personlig roman, hvor forfatteren, Rolf Bagger, skildrer sine forældres liv, deres virke i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og det stormfulde ægteskab, der dannede rammen om hans barndomshjem, herskabslejligheden på Nyvej 10A på Frederiksberg. Rolf Bagger giver ubehagelige teorier om, hvad der egentlig foregik i det borgerlige hjem, og hvorfor vennerne fra modstandsbevægelsen blev faset ud kort tid efter krigens slutning. Rolf Bagger er født i 1937. Han er uddannet i litteraturstudier og har erfaring inden for så forskellige områder som militæret, Etisk råd og journalistik. Efter sin debutroman, Fremmed by, i 1959 har han udgivet en lang række samtidsromaner, der skildrer vidt forskellige skæbner i det danske samfund helt op til i dag.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Samarbejde/Modstand - et stadigt dilemma er blevet til på baggrund af en høring, der fandt sted i 2005 med Jørn Bro, Bo Lidegaard og Herbert Pundik i panelet. Deres oplæg og den efterfølgende debat giver i kort og overskuelig form et overblik over de konflikter og politiske dilemmaer, der var i Danmark under den tyske besættelse, og som til stadighed diskuteres.

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.