Søgeresultater: 50

"Revolution betyder omvæltning. Et land, der har haft en revolution, bliver helt forandret i forhold til, hvad det var før.
Det gjaldt Rusland efter den store revolution i 1917. Men det gælder også både Rusland og Østeuropa i dag. Den revolution, som de oplever nu, er mindst lige så vidtgående som den i 1917.
Det nye er, at de er sat i gang af den mand, der i 1985 kom til magten i Sovjetunionen – landets præsident Mikhail Gorbatjov."

Sven Skovmands bog om Mikhail Gorbatjovs revolution udkom i 1990, som var året imellem Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens totale sammenbrud i 1991. Bogen giver et spændende indblik i de forandringer, som Gorbatjov indførte i løbet af 1980’erne, uden at nogen kunne vide, at det ville føre til, at hele Sovjetunionen ophørte med at eksistere, og at han selv måtte gå af som præsident.

Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.

Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Nikita Khrusjtjov kaldte Berlin ”det farligste sted på jorden”. For første gang i historien stod amerikanske og russiske tanks få meter fra hinanden. Én fejl, én nervøs soldat, én overgearet kommandør kunne blive startskuddet til en krig, der på et kort øjeblik kunne udvikle sig til en atomkrig. På den ene side stod en ung, uprøvet præsident for USA, der stadig var ved at komme sig efter katastrofen i Svinebugten. På den anden side stod Sovjetunionens øverstkommanderende under hårdt pres fra kineserne, østtyskerne og sin egen regering. Ingen af dem havde forståelse for den anden part, og begge prøvede de kynisk at manipulere begivenhederne. Uge efter uge kom de nærmere afgrunden. ”Hans genskabelse af diplomatiet og begivenhederne op til august 1961 tryllebinder læseren” New York Times ”Kempe løser en gigantisk opgave med succes. Historiefortællingen er mesterlig, underholdende og tydelig. Selve historien vil fremprovokere kritik og vrede blandt kommende generationer” Washington Independent Review of Books ”Både en berigende historie og flydende god læsning” Washington Post

Rusland har haft en omtumlet historie. Fra tsar-styre over en kommunistisk periode til det moderne Rusland, som er skabt af Jeltsin og Putin. Mange i Vesteuropa har svært ved at forstå, hvor Rusland handler som det gør. Hvorfor har Rusland annekteret Krim, hvorfor vælger Rusland ofte en anden side i internationale konflikter end vi i vesten synes det skal. I denne bog opridses Ruslands historie fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag. Den giver et bud på, hvad Rusland er og hvorfor det tænker og handler som det gør.

Stalin, stålmanden, eller blandt venner bare Koba, pseudonym for Iosif Dzjugasjvili, 1879-1953, var en af det tyvende århundredes helt store slagtere. I denne bog, Stalin. En biografi, opsummerer professor Bent Jensen et livs forskning i Stalin og stalinismen. Hovedtesen i bogen er den enkle, at Stalins psykologi skabte det stalinistiske system. Hans paranoide vrangforestillinger omskabte Rusland til et rædselsregime, der systematisk udryddede alle reelle, tænkte og potentielle fjender af regimet. Det skete i en række af fantastiske planer, som den russiske befolkning blev ofre for, planøkonomi, tvangskollektivisering, Gulag, skueprocesser osv. Alt i alt en urealistisk utopi, der straffede verden for ikke at svare til ideen. Facit: millionvis af dræbte og deporterede. Men biografien handler ikke kun om Stalin som person og det system han skabte, men også om den smukke løgn om den perfekte sovjetiske verden, som intellektuelle i hele den vestlige verden købte og forsvarede til det sidste.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

Sammenbruddet på Østfronten i slutningen af Anden Verdenskrig havde voldsomme konsekvenser for hele den tyske befolkning, men værst gik det ud over den del, der boede i de tyske østområder. I alt blev her mere end ti millioner tyskere fordrevet, mange af disse var med under verdens største evakuering over havet nogensinde.

I TYSKERNES KATASTROFE fortælles deres historie i store linjer, samtidig med at vi kommer helt tæt på enkelte menneskers tilværelse og barske skæbne. Bogen perspektiverer til øjenvidnernes tilværelse før og efter krigen, så læseren får et førstehåndsindtryk af, hvilke konsekvenser nazismen havde for Tyskland selv.

Blandt øjenvidnerne møder vi bl.a. Rosemarie, som var en af de 250.000, der nåede til Danmark, og hvis lillesøster døde i en flygtningelejr i København, Martha, der sagde nej tak til en togbillet, der kunne have reddet hende, inden Den Røde Hær angreb, og soldaten Heinz, der mirakuløst overlevede store slag på Østfronten. Forfatteren har personligt opsøgt en række af øjenvidnerne og indsamlet deres historier.

Fra lektørudtalelsen:
En gribende bog om en århundredegammel hjemstavnskultur, der blev splintret for evigt de sidste måneder af 2. verdenskrig.

Ole Steen Hansen er forfatter, fotograf og oversætter. Han har oversat internationale bestsellere om nyere historie af forfattere som Antony Beevor, Martin Gilbert og Stephen Ambrose. Selv har han bla. skrevet 1945 – kampen for Europas og Danmarks befrielse samt mange bøger og artikler om flyvning og flyvehistorie, der er udkommet i en række lande. Hans seneste bog er BOMBEMÅL BERLIN.

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

I "Stalintiden - Sovejtunionens historie fra 1917-1953" beskriver historiker Per Kühlmann den russiske revolution i 1917 og udviklingen af det sovjetiske samfund under Stalin frem mod hans død i 1953.

""... Stalin er yderst brutal ... Derfor foreslår jeg, at man afsætter Stalin fra posten som generalsekretær. I hans sted skal der vælges en mand, der er ganske anderledes end Stalin ..."
Således skrev lederen af det kommunistiske parti i Sovjetunionen, V. I. Lenin, i december 1922 til sine kammerater i partiets top. Lenin døde selv godt et år efter. Stalin var ikke blevet afsat fra sin post som generalsekretær forinden. Tværtimod styrkede han i de næste år sin stilling i partiets ledelse. Han fik gjort posten som generalsekretær for partiet til det mest betydningsfulde hverv. Fra slutningen af 20'erne var han den egentlige leder af partiet. Fra midten af 30'erne var han Sovjetunionens absolutte enehersker. Fra det tidspunkt og til sin død i 1953 var Stalins ord lov i Sovjetunionen. Han herskede om muligt endnu mere enevældigt end den zar, hvis magt var blevet knust ved revolutionerne i 1917."

Per Kühlmann er en dansk faglitterær forfatter og historielærer. Han har udgivet en lang række bøger om både danmarks- og verdenshistorien for elever på folkeskole- og gymnasieniveau.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog.

"Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.

Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Da amerikanerne i 1962 opdagede, at Sovjetunionen var i færd med at opstille missiler på Cuba, der kunne nå langt ind over USA's grænser, blev frygten for en 3. verdenskrig velbegrundet. USA kunne ikke bare stå til og lade deres ærkefjende udføre en så truende og provokerende aktion uden at skride til handling. Hele verden holdt vejret, da John F. Kennedy gik på tv den 22. 1962 oktober for at sætte nationen ind i den yderst prekære situation.

Svend-Arne Jensens bog giver en hurtig indføring i de skelsættende dage omkring Cubakrisen.

Svend-Arne Jensen (f. 1939) er en dansk forfatter og historiker. Svend Arne Jensen har udgivet historie- og lærebøger om blandt andet Portugals, Spaniens og Danmarks historie.

Den kolde krig afrunder en krigs-triologi skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen, der tidligere har lavet 1. verdenskrig og 2. verdenskrig i samme serie.

Den kolde krig forsætter, hvor 2. verdenskrig slap og omhandler nogle af periodens største militærstrategiske og storpolitiske konflikter, der flere gange var ved at sende de to supermagter USA og Sovjet ud i en altødelæggende atomkrig. Her skrevet i et sprog, så læserne føler sig taget i hånden, og understøttet af mange flotte billeder.

Bogen giver et godt overblik over Den kolde krigs forløb, fra den startede i 1945 til Berlin murens fald i 1989.