Søgeresultater: 18

I sommeren 1914 blev H.C. Brodersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Første Verdenskrig var brudt ud, og de unge mænd i Sønderjylland, som dengang hørte under Det Tyske Kejserrige, måtte drage i krig. Brodersen skrev dagbog hele vejen igennem – fra indkaldelsen og mobiliseringen til skyttegravenes elendighed på Vestfronten og videre til fransk krigsfangenskab fra oktober 1918, inden han i april 1919 kunne vende hjem. Krigsdagbogen er både elementært spændende og dybt bevægende. Vi møder krigen i al dens forfærdelige gru, samtidig med at vi får et blik ind i de helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for sønderjyderne i Den Store Krig. Erindringerne blev udgivet første gang i 1933. I denne genudgivelse har historikerne René Rasmussen, Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård bidraget med forord, efterskrift og forklarende kommentarer.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Thomas Dinesen (bror til Karen Blixen) tjente i Canada under Første Verdenskrig. Dette er hans krigsmemoirer. Thomas Dinesen var en af kun to danskere, som modtog Victoriakorset under Første Verdenskrig.

Kristeligt Dagblad skriver om bogen:
Hans beskrivelse af krigen og soldaterkulturen er nøgtern og uden forstillelse: angst, homoseksualitet, tyndskid, druk, frost, sult, smertefuld død, ventetid og fjendtlig ild. Kunsten at være en god soldat er ikke at overleve, men at gå ind i kampen med bevidstheden om, at livet er sat til på forhånd. Først da kan man træde helt ind i den tilstand, som krigen er. For Dinesen var denne tilstand mere virkelig en al anden virkelighed. Krigen var for Dinesen ikke ensbetydende med tab af mening; den var derimod ladet med skæbne og betydning.

I 1975 kunne Anker Jørgensen igen sætte sig i spidsen som statsminister for en dansk regering, efter Socialdemokratiet i et par år måtte overlade styringen til en venstreregering. I sin dagbog fortæller han om de turbulente år i det danske politiske liv og de udfordringer, Socialdemokratiet stod over for. Denne del af dagbøgerne slutter ved regeringsændringen, hvor Svend Auken bliver minister. Anker Jørgensen fortæller desuden om sine private oplevelser i perioden. Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Ny oversættelse af evigt aktuel bog om den ultimative forfølgelse og undertrykkelse.

Anne Franks dagbog er den virkelige historie om den unge, jødiske pige, der må gå under jorden med sin familie i Amsterdam på flugt fra nazisterne. Hun får en dagbog i 13-års fødselsdagsgave, og i den beskriver hun sine oplevelser i årene 1942 til 1944, hvor familien skjuler sig i "Baghuset" og til slut bliver angivet og deporteret til koncentrationslejren Bergen-Belsen. Her ender Anne sine dage blot en måned før lejren befries af de engelske tropper.

Bogen er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket bare gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere. Kun Annes far overlevede krigen, og han udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog.

Flot ny udgave med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.

Det Andet Tyskland er den tyske adelsmand, diplomat og modstandsmand Ulrich von Hassells dagbog før og under anden verdenskrig. Hans sidste optegnelse er skrevet få dage før attentatforsøget mod Adolf Hitler i juli 1944, og i dag er bogen et uomgængeligt vidnesbyrd om den tyske modstandsbevægelses desperate kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Hassell førte sin dagbog i stilehæfter og på papirlapper, så det kompromitterende materiale var let at skjule i tilfælde af en husundersøgelse. Efter hans anholdelse gravede hans kone dagbogen ned, og den blev først gravet op igen efter krigen. I sin bog skildrer han krigens gang og sin tilværelse i Det Tredje Riges overklasse. Samtidig fortæller han historien om en kreds af indflydelsesrige konservative embedsmænd og diplomater, der i hemmelighed forsøgte at forberede et kup og bane vejen for en fred med resten af verden.

Det andet Tyskland udkom første gang i Danmark i 1947 og foreligger nu i en moderniseret, komplet udgave med introduktion af Richard Overy, historieprofessor ved Exeter University, og forord af forfatterens barnebarn Agostino von Hassell. Bogen er oversat af Jonathan Kobylecki og Birgit Fuglsang.

Oversættelsen er støttet af Goethe-Institut e.V., Auswärtiges Amt.

Bølgerne gik højt i dansk politik i starten af 1970‘erne. Efter folkeafstemningen om EF i 1972 gik daværende statsminister Jens Otto Krag af og overlod posten til Anker Jørgensen, der nu stod med et kæmpe ansvar for et land, der havde en lang række økonomiske og samfundsmæssige problemer. I sine dagbøger fra 1972-1975 fortæller han også om valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne ændrede det politiske danmarkskort i en sådan grad, at han ikke formåede at danne regering. Bogen beskriver også Anker Jørgensens personlige oplevelser i perioden. Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.

Første del af tobindsværket strækker fra august 1914 og frem mod maj 1917.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

Renia Spiegel er den polske Anne Frank. Gennem hendes dagbog bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

Anker Jørgensen fortæller om sine sidste år som statsminister for SV-regeringen, der blev dannet i 1978, og om omstændighederne omkring overdragelsen af statsministerposten til Poul Schlüter i 1982. Dagbogen giver et spændende indblik i den ikoniske socialdemokrats politiske liv såvel som hans personlige oplevelser i perioden. Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Kresten Andresen var en dansksindet nordslesviger på Vestfronten som skrev breve hjem – indtil han forsvandt sporløst ved Somme i 1916.
Kresten Andresen blev student i 1911 og læste derefter filosofi i København. I 1914 blev han indkaldt og gjorde tjeneste ved Regiment 86. I august 1916 blev han meldt savnet under kampene ved Somme. Hans mor håbede flere år efter krigen stadig på at sønnen var i live, men Kresten Andresen vendte aldrig tilbage. I mellemkrigsårene blev den sympatiske og begavede unge mand kendt i vide kredse, da hans mor i 1919 udgav hans breve og dagbøger med forord af Valdemar Rørdam.
KRESTENS BREVE OG DAGBØGER udgives nu for første gang siden 1919 i en mere samlet form. Hertil kommer en lang række helt nye og hidtil ukendte breve, som dukkede op for nylig i en gammel kommode på en gård i Sønderjylland.
Krestens breve er den vigtigste samling soldaterbreve fra verdenskrigen vi kender her til lands – og det nærmeste vi kommer Erich Maria Remarques bog om Vestfronten. 
 

Året er 1940 og Gerda er 14 år gammel og netop konfirmeret. Det er en tid, hvor uddannelse for piger ikke er i højsædet, og Gerda afslutter derfor sin skolegang efter 7. klasse. Hun får arbejde i et gartneri og på en fabrik, mens hun om aftenen lærer bogholderi i håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv.

"Jeg hader støvletramp" er en beretning fra besættelsestiden, som den så ud for langt de fleste danskere. Det er et væsentligt bidrag til beskrivelsen af en tid, der ellers primært er fortalt gennem aktører involveret i dramatiske begivenheder i Danmark under anden verdenskrig. Gerda Iserhorst (f. 1926) er dansk forfatter. Hun debuterede i 1983 med bogen "Indlagt" om et længere hospitalsophold på kommunehospitalet fortalt gennem dagbogsoptegnelser. Hun har desuden udgivet adskillige børnebøger, herunder "Maria"-serien og serien om Katten Pivsen.