Søgeresultater: 59

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. 

Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.

Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. 

Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

USA´s krig i Irak har indtil nu kostet mere end 1.800 amerikanske soldater og mellem 20.000 og 100.000 irakiske civile livet. USA har desuden været i krig i Irak længere tid, end landet var involveret i Første Verdenskrig. I Den forkerte krig sætter dansk-amerikaneren Carl Pedersen USA´s involvering i Irak ind i en større historisk sammenhæng.

Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil skade USA´s nationale sikkerhedsinteresser.

Carl Pedersen er født op opvokset i Englewood, New Jersey, en forstad til New York, og har boet i Danmark, siden han som studerende kom hertil. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet RUC og Syddansk Universitet, men er nu lektor ved Københavns Universitet.

I juli 1962 fik præsident John F. Kennedy installeret et skjult optagesystem i Det Ovale Kontor og Kabinetsværelset i Det Hvide Hus. Hans motiver kender vi ikke, men han kan bl.a. have haft et ønske om at sikre sig dokumentation for sine præsidentielle beslutninger i en tid præget af modstrid­ende synspunkt­er, strategier og taktikker. Resultatet er et uvurderligt historisk materiale, der omfatter 256 timers optagelser. JFK blev præsident i USA på et tidspunkt, hvor kravet om borgerrettigheder nåede kogepunktet, og man frygtede en atomkrig. Stillet over for komplekse, nye problemstillinger, der krævede hurtig handling, holdt præsidenten intense samtaler og diskussioner med sine ministre og andre rådgivere.

Med "De Forenede Staters historie" giver Morten Pontoppidan et indblik i et af de mest berømte og berygtede landes historie og kultur. Det er historien om en nations fødsel, om opdagelsen, som skulle vise sig at blive en milepæl i den menneskelige historie og samtidig historien om en nation, der skulle vokse sig til at blive en af de mest magtfulde lande i hele verden.

Morten Pontoppidan, (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

"Lad det være sagt straks: Hvis man kun vil læse én bog om slavernes vilkår i USA, så er Frederick Douglass’ lille selvbiografi et oplagt valg. … Sammenligningen med Solsjenitsyns 'En dag i Ivan Denisovitjs liv' ligger lige for, og det er ubegribeligt, at Douglass' klassiker først nu er oversat til dansk." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Søren Nielsen, Politiken

Den narcissistiske og identitetssvage personlighed, som Christopher Lasch mente dominerede de moderne og postmoderne samfund, er ikke et resultat af et par tiårs modestrømninger, men skyldes et par hundrede års systematisk nedbrydning af de traditionelle bånd, der tidligere gav individet dets identitet: familien, arbejdsfællesskabet, det lokale samfund og troen.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.

Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USAs uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Når verdens mægtigste mand tiltræder sit embede, er det tradition, at han i en tale til det amerikanske folk udtrykker sine politiske visioner og sætter dagsordenen for de følgende fire år. Det er her Franklin D. Roosevelt under depressionen forsøger at imødegå finansiel panik med ordene: “Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv”, og det er her, John F. Kennedy opfordrer sine landsmæd til at gøre en ekstra indsats under den kolde krig med ordene: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land”. Denne bog samler alle den nyere tids tiltrædelsestaler og lægger dermed et unikt snit gennem Amerikas historie fra depressionen og frem og giver et indblik i, hvad der valgperiode for valgperiode har optaget befolkningen og den politiske scene.

Hillary Clintons erindringer Hillary Clintons deler i sin nye bog ud af sine erfaringer fra sine fire år som USA's udenrigsminister. Det bliver den ultimative bog for dem, der er interesseret i international politik og USA's rolle i verden. Hendes forrige bog blev en international bestseller, og alle forventer, at hendes nye bog kun bliver endnu større. Hillary Clinton vil skrive om sin egen rolle og reflekterer over dramatiske begivenheder som Osama Bin Ladens tilfangetagelse, Gadaffis fald og Libyens skæbne, situationen i Irak og Afghanistan og Det Arabiske Forår. Hun fortæller også om vanskelighederne med at bygge diplomatiske forbindelser til Nordkorea og supermagten Kina, hun delagtiggør læseren i nogle af Det Hvide Hus' nøgle diskussioner og forholder sig til USA's rolle internationalt. Gennem personlige anekdoter fortæller hun ikke mindst om sit samarbejde med Barack Obama og med andre store ledere rundt omkring i verden.

Dette er det tredje og sidste bind af historien om det amerikansk-israelske forhold siden Anden Verdenskrig, og det afslutter mere end seks års arbejde med en fortælling om det, som John F. Kennedy i 1962 karakteriserede som et særligt forhold. Det nuværende bind dækker perioden fra 2009-2020, og denne periode har måske været en af de mest turbulente og omskiftelige i det amerikansk-israelske forhold med to vidt forskellige amerikanske præsidenter med to væsensforskellige dagsordener: demokraten Barack Obama og republikaneren Donald Trump. Til gengæld har der i samme periode kun været én israelsk premierminister: den højreorienterede amerikanskuddannede likudnik Benjamin ('Bibi') Netanyahu, der først i marts 2021 modvilligt måtte afgive magten til den religiøse nationalist Naftali Bennett. Hvis der ikke blev etableret en tostatsløsning, ville det i det lange løb blive den jødiske stats endeligt. Obama fastholdt, at USA stadig havde et særligt forhold til den jødiske stat, og han betragtede sig som en liberal 'jøde'. Det betød også, at han var modstander af det israelske bosættelsesprojekt og fortaler for oprettelsen af en palæstinensisk stat, fordi kun en sådan løsning ville kunne sikre Israel som en demokratisk og jødisk stat. I den forstand kan man beskrive Obama som proisraelsk, ikke mindst fordi USA under hans ledelse også gav Israel den største militære hjælpepakke nogensinde, på grund af et endnu tættere amerikansk-israelsk militært samarbejde end tidligere, og fordi Obama-administrationen skærmede Israel politisk og diplomatisk i FN. Trump var antitesen til Obama, hvis politik han fuldstændigt ønskede at annullere. Bosættelserne blev kendt lovlige. Hele Jerusalem tilhørte Israel, og byens status skulle ikke længere forhandles. Trump-administrationen anerkendte desuden israelsk suverænitet over Golanhøjderne, nedlagde PLO's mission i Washington, stoppede hjælpen til Det Palæstinensiske Selvstyre og til UNRWA og præsenterede en fredsplan i sync med Likud, som ville have resulteret i et apartheidstyre på Vestbredden, hvis den var blevet implementeret. På afstand så det således langt fra ud til, at den førte politik var til Israels bedste og kunne bidrage til en forsoning med palæstinenserne. Som i de to første bind bygger bogen på en lang række kilder, herunder både arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, tidskrifts- og avisartikler, interviews, rapporter, videomateriale og større akademiske værker.