Søgeresultater: 16

Rusland har haft en omtumlet historie. Fra tsar-styre over en kommunistisk periode til det moderne Rusland, som er skabt af Jeltsin og Putin. Mange i Vesteuropa har svært ved at forstå, hvor Rusland handler som det gør. Hvorfor har Rusland annekteret Krim, hvorfor vælger Rusland ofte en anden side i internationale konflikter end vi i vesten synes det skal. I denne bog opridses Ruslands historie fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag. Den giver et bud på, hvad Rusland er og hvorfor det tænker og handler som det gør.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. 

Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014. Krigen Indeni er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.

Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.

Den Kolde Krig sluttede fredeligt … Troede vi indtil den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. For mange europæere var det en øjenåbnende begivenhed, og datoen 24.02 kom til at rumme sin helt egen fortælling. Men hvorfor havde vi europæere ikke set det komme?

TÅRERNES EUROPA er Lykke Friis’ beretning om den krise, der har ramt Europa efter den russiske invasion af Ukraine. En opdagelsesrejse, der fører hende til Moskva, Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og det centrale Tyskland, og til samtaler med folk som den polske frihedshelt Lech Walesa og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Håbet om det frie Europa, der voksede frem efter Berlinmurens fald, er lagt i graven, mener forfatteren, men hvad får vi så i stedet?

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden. Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder. Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.

Tiden efter Sovjetunionens fald blev skelsættende for Rusland, og ingen vidste rigtigt, hvad man skulle forvente af det nye Rusland. Flemming Rose rejste i begyndelsen af 1990’erne rundt i hele Rusland og talte med både de almindelige borgere for at se, hvordan regimeskiftet havde påvirket dem, og hovedmændene bag omvæltningen, Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin. Flemming Rose (f. 1958) er en dansk forfatter, journalist og seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute. Han er oprindeligt uddannet i russisk sprog og litteratur og var i mange år korrespondent for Berlingske Tidende i Moskva og Washington DC. Fra 1999 til 2015 var Flemming Rose tilknyttet Jyllands-Posten først som korrespondent i Moskva og senere som kulturredaktør og udlandsredaktør. Mange husker bedst Flemming Rose for, at han lod 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykke i Jyllands-Posten, hvilket efterfølgende fik en stor del af den muslimske verden til at vende sig mod Danmark som land og ham som person. Flemming Rose kom under voldsom beskydning fra mange sider for, at han lod de provokerende tegninger trykke, men han har altid stået ved sin ret til ytringsfrihed og nægtet at sige undskyld, selvom truslen fra radikale muslimer mod ham er så stor, at han må leve under døgnbeskyttelse af PET-agenter. Efter muhammedkrisen er Flemming Rose blevet en stor og vigtig stemme i kampen for ytringsfrihed, for hvilket han er blevet hædret med flere prestigiøse priser.

I Putins Rusland giver seks forskere et bud på, om man kan forstå Rusland. Bogen behandler centrale aspekter af de økonomiske, politiske og klimamæssige problemer, som landet står over for. Desuden belyser forfatterne den russiske selvforståelse og dens rolle i krigen i Ukraine.

Sovjetunionen, Russisk litteratur, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, Nobelprisen 2015

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.

Selvfølgelig ønsker Ukraine at blive en del af EU – eller hvad? Rigtig mange ukrainere føler et større fællesskab med den russisktalende verden end med Vesteuropa. Bogen vender op og ned på vores forståelse af det østeuro­pæiske land. Blandt de mange vestlige myter om Østeuropa er, at hele det ukrainske folk ønsker at blive en del af den vestlige blok. Mange millioner ukrainere ser derimod sig selv som værende mere knyttet til den russisktalende verden, og de opfatter Maidan-revolutionen i 2013-2014 som et mindretalskup. Derfor ser mange ukrainere heller ikke nødvendigvis Ruslands tilstedeværelse på Krim siden 2014 som noget negativt. Hvad Ukraine bliver for et land er uvist, men det bliver helt sikkert ikke det land, som voksede ud af Sovjetuni­onens sammenbrud i 1991. Bogen giver et kritisk blik på både USA’s og EU’s politik i landet, men den giver også forslag til, hvordan vi kommer videre. Den henvender sig til alle med interesse for nutidens europæiske samfundsforhold og historie.