Søgeresultater: 1548

Vikingerne har i mange år fascineret folk i både Danmark og udlandet. Der går mange myter om dem, og langt fra alle har bund i forskning og fakta. Else Roesdahls bog om den danske vikingetid baserer sig til gengæld på konkrete arkæologiske fund og akademiske forskningsresultater. Med et fast hold i virkeligheden giver hun en spændende og opsigtsvækkende beskrivelse af den godt 250 år lange danske vikingetid. Bogen fortæller både om vikingernes bedrifter i udlandet og om deres liv og interne magtkampe i Danmark. Else Roesdahl (f. 1942) er en dansk arkæolog, historiker og forfatter. Siden 1996 har hun været professor ved Afdeling for Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. Hun er endvidere æresdoktor ved Trinity College i Dublin og ridder af Dannebrog af 1. grad. Else Roesdahl har både udgivet videnskabelige og populærvidenskabelige bøger om arkæologi og historie. Særligt har hendes bøger om den danske vikingetid fået en varm modtagelse blandt den brede befolkning.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Frank Esmann var en af de første, der dykkede ned i det britiske rigsarkiv, da de hidtil hemmeligholdte politiske og militære dokumenter fra perioden 1939- 1945 blev offentliggjort i starten af 1970’erne. Mange sandheder om De Allieredes syn på Danmark under 2. verdenskrig kom pludselig for en dag, og besættelsestiden måtte ses i et nyt lys. Frank Esmanns bog gengiver en lang række dokumenter og sætter dem ind i en kontekst, så de giver mening for lægmand. Bogen udfylder således et stort tomrum i fortællingen om Danmark under 2. verdenskrig. Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.

Nikita Khrusjtjov kaldte Berlin ”det farligste sted på jorden”. For første gang i historien stod amerikanske og russiske tanks få meter fra hinanden. Én fejl, én nervøs soldat, én overgearet kommandør kunne blive startskuddet til en krig, der på et kort øjeblik kunne udvikle sig til en atomkrig. På den ene side stod en ung, uprøvet præsident for USA, der stadig var ved at komme sig efter katastrofen i Svinebugten. På den anden side stod Sovjetunionens øverstkommanderende under hårdt pres fra kineserne, østtyskerne og sin egen regering. Ingen af dem havde forståelse for den anden part, og begge prøvede de kynisk at manipulere begivenhederne. Uge efter uge kom de nærmere afgrunden. ”Hans genskabelse af diplomatiet og begivenhederne op til august 1961 tryllebinder læseren” New York Times ”Kempe løser en gigantisk opgave med succes. Historiefortællingen er mesterlig, underholdende og tydelig. Selve historien vil fremprovokere kritik og vrede blandt kommende generationer” Washington Independent Review of Books ”Både en berigende historie og flydende god læsning” Washington Post

En Europafortælling med hovedvægt på forfatterens to hjemlande, Danmark og Frankrig. Erling Bjøl præsenterer baggrunden for de to befolkningers mentalitet og skæbne i fortid og nutid og tegner et billede af, hvorfor vi er så forskellige, og hvad vi kan lære af hinanden.

Med "Klokke Roland" betrådte Johannes Jørgensen i 1915 hidtil ukendt land: den politiske scene. I bogen fremlægger han de belgiske vidnesbyrd om Tysklands overfald på Belgien under 1. verdenskrig. Umiddelbart modtog den danske offentlighed bogen med stor velvilje – men særligt én kritisk stemme måtte Johannes Jørgensen tage til genmæle over for: præsten Anker Kirkeby, som beskyldte Jørgensen for at forvrænge kendsgerningerne. Resultatet blev bogen "Den slette tjeners svar" fra 1918.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

I "Reges Daniae" lader Palle Lauring danefæ i form af mønter og medaljer fortælle historien om de konger, der er skildret på dem.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

Før Danmark blev til et samlet rige, var alle landsdele og øer samlet under selvstændige herskere, konger eller høvdinger. Det bakkes op af stednavnene rundt omkring i landet. Jylland er jydernes land, Sjælland er sjællændernes og selv mange hundrede år efter Danmark blev samlet under en trone havde de forskellige steder deres egne gamle love. "Danmark i verden. Da riget var ungt" er fortællingen om, hvordan Danmark blev et samlet rige og under kongerne fra Knud den Store til Valdemar Sejr blev en stærk nation i tæt samarbejde med kirken.
Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Den kroniske krig" er et stærkt forsvar for Israel. Den går i rette med Vestens naive omgang med den palæstinensiske propaganda. Fakta og overblik er kombineret med en bidende kritik af mediernes vinkling på Israel. Bogens første halvdel følger Israel og landets konflikter siden 1948. Bogens anden halvdel er en række skarpe kommentarer til udviklingen siden 2000. De har tidligere været bragt i JyllandsPosten.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

RUDOLF VRBAS fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede bevogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette, chokerede en hel verden. FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfattet af den ene af mændene bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i sommeren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd. Rudolf Vrbas erindringer fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, er i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige Vrba-Wetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april 1944. Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruopvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljerede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriale i Nürnbergprocessen, de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.