Søgeresultater: 62

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens biografi over den tidligere socialdemokratiske leder og statsminister Thorvald Stauning (1873-1942). Bogen går helt tæt på den kontroversielle politiker, hans barndom og ungdom, voksenliv og alderdom. Hans Lyngby Jepsens biografi forsøger at tegne et portræt af mennesket Thorvald Stauning.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I 1975 kunne Anker Jørgensen igen sætte sig i spidsen som statsminister for en dansk regering, efter Socialdemokratiet i et par år måtte overlade styringen til en venstreregering. I sin dagbog fortæller han om de turbulente år i det danske politiske liv og de udfordringer, Socialdemokratiet stod over for. Denne del af dagbøgerne slutter ved regeringsændringen, hvor Svend Auken bliver minister. Anker Jørgensen fortæller desuden om sine private oplevelser i perioden. Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

"Fra provokation til modstandskamp. Dansk Samling 1941-1945" er historien om, hvordan Dansk Samling udviklede sig til en modstandsorganisation under besættelsen i Danmark og på hvilken måde organisationen indgik i den samlede modstandsbevægelse. Det er en analyse af sammenhængen mellem Dansk Samlings idégrundlag og deltagelsen i modstandskampen gennem et blik på partiets udvikling før, under og efter besættelsesårene. Bogen blev udgivet i forbindelse med 50-året for befrielsen i 1995. Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage.  LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse.  Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

Anker Jørgensen (1922-2016) er for de fleste kendt som værende en direkte og folkekær statsminister med rødder i den danske arbejder- og fagforeningsbevægelse.

"Anker Jørgensen - Menneske og politiker" er en samtalebog mellem den tidligere statsminister og fagforeningsmand Anker Jørgensen og forfatter Hans Lyngby Jepsen. Uddrag fra Anker Jørgensens dagbøger og selvbiografi fungerer som små intermezzoer mellem samtalerne.

Bogen er for alle, der interesserer sig for dansk politik eller som blot elsker at læse biografier om store personligheder.