Søgeresultater: 69

Nationalitet er noget helt særligt. Den giver ikke bare alle os med papirerne i orden visse rettigheder og pligter inden for et bestemt territorium. Den kryber ind under huden på os fra barnsben, så vi slet ikke kan lade være med at udtrykke vores nationalitet, når vi spiser, drikker, synger, taler eller bare opfører os comme il faut inden for et lands grænser. Enhver nationalitet baserer sig dog også på alverdens fremmedelementer ifølge Michael Böss, historiker ved Aarhus Universitet med europæisk selvforståelse og skandinavisk sindelag, men som altid sejler op ad åen på dansk.

En Europafortælling med hovedvægt på forfatterens to hjemlande, Danmark og Frankrig. Erling Bjøl præsenterer baggrunden for de to befolkningers mentalitet og skæbne i fortid og nutid og tegner et billede af, hvorfor vi er så forskellige, og hvad vi kan lære af hinanden.

Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særlig dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger, men det kan vi. Vi har nemlig lært at se naturen og historien med danske øjne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Krøyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, også selvom vi ikke lægger mærke til det. I bogen Danmark bliver vi præsenteret for idéen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske på det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid være noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, præster og intellektuelle begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersøger han, om der overhovedet findes særligt danske værdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifølge Hauge er Danmark et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbål, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

"Så ligger vi da her i det, der engang udgjorde byen Grevillers. Det er i oktober 1916. Byen er ingen by mere. Af de nedskudte eller udbrændte huse er kun tomterne tilbage, kun kældrene har endnu holdt stand, dog hvor længe? En kælder udgør vor bolig. Hyggeligt er det langtfra, for byen beskydes regelmæssigt af det engelske artilleri. Vejen ud til den nære front fører nemlig gennem byen her. Lidt bag ved byen befinder den tyske artilleristilling sig, og lidt længere borte har tyskerne bragt to stykker 42 centimeters morterer i stilling."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1963.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"På denne strækning er der kun 1-2 km mellem hver større kirkegård, og ind imellem ligger der så igen fælles- og enkeltmandsgrave. Stort set er de faldne blevet samlet sammen på kirkegårdene, men en del af gravene har fået lov til at ligge i al deres oprindelighed. Nogle af dem er forsynet med et kors med metalplade, andre med et kors, og nogle med en lille cementpæl, hvorpå kendingsmærket er fastgjort, videre kom man ikke. Man spørger sig selv, var denne soldat ikke et beskedent mindesmærke værd?"

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1954.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Lyskuglerne og Lysglimtene fra de skydende Kanoner oplyste næsten uafbrudt Himlen. For at undgaa Gevær- og Maskingeværilden maatte jeg holde mig til Forbindelsesgraven. Denne var stærkt trafikeret af Soldater, som skulde hente Mad. Det gik til at begynde med kun langsomt fremad, sprang en Granat i Nærheden, smed alle sig ned i Gravens Bund. Lidt længere tilbage havde jeg ikke Tid til at gaa langsomt, men sprang op af Graven og løb, indtil den næste Granat eksploderede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1958.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Ord som identitet, værdier og danskhed lyder måske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts måneds bog i Tænkepauser-serien for, at folkets status er dét, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor spørgsmålet om, hvad folket er for en størrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europæiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar på de spørgsmål, fordi de er svære, og fordi nogle af dem er forkert stillet. Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medfører, og han diskuterer i bogen, hvordan køn, social og retslig status samt intellektuel formåen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrøve, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fællesskab, men gennem det tyvende århundrede har de fleste kæmpet sig ind i det gode selskab. Ove Korsgaard analyserer det forestillede fællesskab, som et folk grundlæggende er, gennem så forskellige elementer som ordbogen, højskolebevægelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fædrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er både skarpt og tankevækkende.

"Tigeren i sit leje" fra 1999 er en biografi om erhvervsmanden og ingeniøren Henning Holck-Larsen (1907-2003), der i 1930’erne drog til Indien sammen med vennen Søren Toubro og skabte firmaet Larsen & Toubro. Virksomheden udviklede sig fra at være en lille importvirksomhed til en kæmpe koncern med mange tusinde ansatte, som producerede vidt forskellige produkter. Det er ikke blot en fortælling om en dansk iværksætter, men også historien om et land under store forandringer, der gik fra at være en engelsk koloni til at blive en selvstændig nation og selvforsynende stormagt. Bogen er blevet til på baggrund af en række længere interviews med Holck-Larsen i 1996. Jørgen Harboe (f. 1943) er dansk journalist og forfatter. Han blev udlært som journalist ved Kristeligt Dagblad, hvor han især beskæftigede sig med mellemøstlige forhold. Efter sin elevtid fik han arbejde ved ulandsforeningen Svalerne og Sydasien, som bragte ham til Bangladesh i 1976. Siden har Harboe boet og befundet sig ved verdens brændpunkter i folkeoplysningens tjeneste, hvor han har formidlet emner som global fattigdom, krig og kriser. Han var blandt andet udsendt som menneskeretsovervåger i Rwanda efter folkedrabet i 1994 og våbenhvileobservator i Sri Lanka.

Claus Bjørn fortæller om den danske utopi, der opstod som begreb i slutningen af 1700-tallet, og om hvordan den danske identitet op igennem 1800-tallet har ladet sig bygge på netop den danske utopi og den danske model. "Dengang Danmark blev moderne" er spændende læsning for enhver, der interesserer sig for opbygningen af den danske identitet, dansk idehistorie og landets samfundsmæssige udvikling fra slutningen af 1700-tallet til slutningen af 1900-tallet. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.

"Den næste Dag kom vi gennem Paris. Det var jo ikke som Sejrherre, men som Krigsfanger. Civilbefolkningen saa ikke paa os med milde Øjne, tværtimod! Det var nu heller ikke saa mærkeligt, naar vi vilde lægge deres Land øde. Havde vi ikke været bevogtet, var vi ganske bestemt ikke kommet levende igennem alle de mange Byer, vi herefter passerede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1955.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.