Søgeresultater: 847

I det sidste år af anden verdenskrig gik de kommende sejrherrer målrettet og strategisk efter at befri de lande, de senere kunne have interesse i. England og Sovjetunionen indledte i 1944 en slags militært kapløb om, hvem der blev den første til at befri Danmark og derved opnå eller genoptage vigtige forbindelser med landet.

Erik Thostrup Jacobsen skildrer ud fra både britisk og sovjetisk materiale de to nationers forsøg på at befri Danmark og hvilke planer, de hver især havde for landet, efter krigen var slut. Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981."

"Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under første verdenskrig accepterede både Tyskland og Storbritannien Danmarks neutralitet, men forskningen har i høj grad koncentreret sig om de dansk-tyske forbindelser. I denne bog sætter historiker Tage Kaarsted fokus på forholdet mellem Storbritannien og Danmark i årene 1914 til 1920 og skildrer blandt andet de britiske strategiske overvejelser vedrørende Danmark, de handelspolitiske forhold og briternes syn på Grønland og de øvrige danske oversøiske besiddelser Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

I mange år mente man, at Harald Blåtand blev begravet i Roskildes første kirke, for sådan havde historikeren Adam af Bremen beskrevet det for over 900 år siden. Men Adams skildring var ren propaganda, der skulle sikre de tyske ærkebisper i Hamborg-Bremen retten til fortsat at udpege biskopper. Historiker Niels Lund optrevler den gamle fortælling om Harald Blåtands liv og død og gør rede for, hvad der er op og ned i den ældgamle skrøne. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

I starten af 1900-tallet levede størstedelen af verdens jødiske befolkning i Østeuropa, hvor en levende jødisk kultur udfoldede sig. "Næste år i Jerusalem" fastholder et historisk blik på jøderne for at kunne stille spørgsmålet om, hvordan en undertrykt befolkning endte som undertrykker i Israel. Bogen stiller også spørgsmålet, om Israel var løsningen på det jødiske spørgsmål, og om jøderne overhovedet er et folk. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Forholdet mellem USA og Tyskland er langt og omtumlet. Krig og kærlighed, afmagt og afhængighed, samarbejde og sammenbrud. Mange ord kan bruges om relationen, men de mest præcise er ikke desto mindre: verdens vigtigste alliance. For i international politik er der ingen alliance siden den tyske genforening, der har været vigtigere end den mellem amerikanerne og tyskerne. I denne bog ser Mirco Reimer-Elster nærmere på relationen mellem USA og Tyskland efter genforeningen og undersøger, om det også i fremtiden vil være rigtigt at betegne relationen som ’verdens vigtigste alliance’. Mirco Reimer-Elster (f. 1986) er cand.mag. i amerikanske studier og underviser i amerikansk historie på Syddansk Universitet og i tysk historie på Folkeuniversitetet. Han er tysk og har boet i Forbundsrepublikken i 23 år, indtil han kom til Danmark i 2009. Han har tidligere bidraget til antologierne Fem år med Obama – forandring, vi kunne tro på?, Glimt af Amerika, Fiktionens magt og Den amerikanske drøm.

Under 1. verdenskrig var Danmark neutralt, og det gav landet mulighed for at tage sig af krigsfanger på tværs af alliancer. I Nordsjælland blev Horserødlejren bygget, og i Viborg blev Haldlejren oprettet til at tage sig af krigsfangerne. Syge krigsfanger fra Rusland, Tyskland og Det Østrig-ungarske Rige blev sendt til Danmark, og i selve Rusland blev Danmark eneansvarlig for samtlige krigsfanger efter den russiske revolution.

Den danske historiker Bent Blüdnikow fortæller om en lang række af disse krigsfangers skæbner, og hvad der bragte dem til Danmark. Bogen giver et spændende indblik i Danmarks rolle under 1. verdenskrig. Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"Man kunne normalt tage til Hebron uden formaliteter, men netop natten til 12. november var tre israelske soldater blevet dræbt og seks såret i et minefelt langs våbenstilstandslinjen i Hebron-sektionen. Det havde affødt jordanske militære foranstaltninger, og jeg måtte hente et laissez-passer hos Jerusalems guvernør Anouar al Khatib."

Ib Rehné deler ud af minder om sine mange år som korrespondent i Mellemøsten og de utallige spændende mennesker, han mødte. Han følger den dramatiske udvikling i regionen på helt nært hold og er flere gange så tæt på begivenhederne, at hans eget liv kommer i fare. Han præsenterer os for et væld af interessante personer, der alle har deres egen særlige interesse i de konflikter, der præger regionen. Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd og diskuterer, hvorfor de mon handlede, som de gjorde. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?

På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid - og om os selv.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."

Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.

"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Kort før Anden Verdenskrig brød ud i 1939, lagde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed sammen med Danske Kvinders Nationalråd pres på regeringen for at få unge jøder fra Tyskland og Mellemeuropa til Danmark og Sverige. Her skulle de få sig en landbrugsuddannelse, så de kunne hjælpe med til at opbygge den kommende stat Israel.

Da Tyskland besatte Danmark i 1940, risikerede den menneskekærlige og noble ordning at ende med død og lidelse for de jøder, man havde forsøgt at hjælpe. I 1943 satte nazisterne jagten ind på alle jøder i Danmark. Anders Enevig fortæller her historien om de unge jøders ankomst og modtagelse i Danmark i slutningen af 1930‘erne og deres flugt i 1943, der i mange tilfælde var livsfarlig for både flygtningen selv og de modige danskere, der hjalp dem med at komme sikkert til Sverige og England.

Vi følger særligt tre drenge, der følges til Danmark, men hvis skæbner bliver vidt forskellige, da hele projektet kører af sporet. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.