Søgeresultater: 27

I denne bog gør SF‘s tidligere formand Gert Petersen op med dem, der taler om venstrefløjens svigt under den kolde krig, og som sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme.

Det er bogens hovedtese, at den kolde krig blev drevet frem af gensidig frygt. Ingen af parterne – heller ikke Sovjetunionen – planlagde at angribe den anden, men i gensidig mistro oprustede både øst og vest og satte menneskehedens overlevelse på spil. Først da fredsbevægelsen i 1980‘erne gendrev vanetænkning og stereotype fjendebilleder, og Gorbatjov af egen drift indledte den fredelige afvikling af diktaturet, erkendte man på begge sider, at frygten for "de andre" var lige så uberettiget som "de andres" frygt for en selv.

Fremstillingen gennemgår hele forløbet af den kolde krig og er baseret på hundredvis af amerikanske og russiske forskningsresultater og på hidtil utilgængelige dokumenter fra de sovjetiske arkiver.

På denne baggrund fremstår 1980‘ernes demokratiske bestræbelser på at ændre dansk og vestlig udenrigspolitik i en mere forsonlig retning ("fodnotepolitikken") som betydeligt klogere end koldkrigernes bevidstløse og farlige oprustningsræs.

Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv?

De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.

Medvirkende: Ulla Terkelsen • Uffe Ellemann-Jensen • Leif Davidsen Suzanne Brøgger • Mogens Lykketoft • Bo Lidegaard Marianne Jelved • Eva Smith • Per Stig Møller Frank Aaen • Bo Tao Michaëlis • Stine Bosse Peter Aalbæk Jensen • Lotte Heise

Verden har altid stået foran store udfordringer, men i disse år synes panderynkerne hos magthavere og meningsdannere i Vesten at være dybere end tidligere. Kan vores nationer og institutioner klare presset fra den voldsomme migration, de stigende klimaudfordringer, religionskonflikter og en ustyrlig global økonomi?Per Stig Møller giver i De fire isbjerge – en fortælling om verdens tilstand sin analyse af disse fire, ifølge den tidligere udenrigsminister, mest presserende dagsordener. Ved hjælp af økonomiske nøgletal, kulturanalyser og historiske sammenligninger giver forfatteren et rids af de fire store isbjerge, magthavere og befolkningerne i Vesten skal navigere rundt om de kommende år. Læseren efterlades med håbet om, at så længe vi tør se udfordringerne i øjnene, skal det nok blive lysere tider.”Valget er læserens,” slutter Per Stig Møller.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.

Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring.

Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag.

Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace.

Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

Pressen skriver:

»… både underholdende, indsigtsfulde og godt selskab.«
**** – Berlingske (20.10.18)

»Mette Holm udfordrer Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen i ny samtalebog, der både lykkes som tilbageblik, øjebliksbillede og fremtidssyn.«
***** – Villabyerne, Pia Stilling (30.10.18)

»Konceptet Ellemann og Lykketoft var og er vellykket som udenrigspolitisk magasin på tv. I ny samtalebog får det endnu mere dybde, perspektiv og masser af underholdende og personlige indtryk, man kan blive klogere af.«
– Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen (22.10.18)

Bogen rummer en systematisk gennemgang af, hvordan Bush, Blair og Fogh i 2003 trak verden ud i krig mod Irak på et grundlag af fortielser, løgne, forfalskede dokumenter og oplysninger fra tortur af krigsfanger.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.

På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.

I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Nærværende bog er den anden af oprindeligt planlagte to om de amerikansk-israelske relationer fra tiden før Anden Verdenskrig til i dag, men på grund af emnets omfang planlægges der nu også et tredje bind. Denne bog dækker perioden fra 1977-2008 og analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og Israel over en periode på 31 år. I den periode har der siddet fem amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Carter, Reagan, George H.W. Bush, Clinton og George W. Bush. Bogen viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været problemfri og uden konflikter, men at de kriser, der har måttet være, trods alt har været forbigående, fordi den grundlæggende følelse af et kultur- og værdifællesskab og undertiden fælles strategiske interesser har vejet langt tungere. I løbet af de godt tre årtier har Mellemøsten gennemgået en markant udvikling. Det israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske forhold har ændret karakter fra fjendskab til en større grad af dialog i en periode, hvor USA's engagement og rolle som mægler og facilitator har vekslet. Nogle af præsidenterne har investeret en stor del af deres tid og energi på en løsning af konflikterne, mens man hos andre af forskellige årsager ikke har kunnet registrere den samme entusiasme. Der har været fredskonferencer i Camp David, i Madrid, i Wye River Plantation og i Annapolis. Der har været forhandlinger mellem israelere, egyptere, palæstinensere, jordanere og syrere så forskellige steder som i Ismailiya, Sarpsborg, Shepherdstown, Genève, Taba og Sharm el-Sheikh, men der har også været krige i Libanon, Irak og i Gazastriben og palæstinensiske intifadaer på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem som reaktion på forankringen af den israelske besættelse af områderne. Israelerne har desuden angrebet Iraks atomreaktor udenfor Bagdad mod USA's vilje og Syriens atomreaktor i landets østlige provins, Deir az-Zor, ligesom Iran contra-affæren og Pollard-affæren trak endog særdeles kraftige tråde til Israel. Der er indgået fredsaftaler mellem Israel og Egypten og mellem Israel og Jordan, men trods mange anstrengelser er der endnu ikke sluttet fred mellem Israel og palæstinenserne, mellem Israel og Syrien og mellem Israel og Libanon. Bogen bygger som det første bind, der dækker perioden fra 1933 til 1976, på omfattende studier af arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.

TÅRERNES EUROPA er Lykke Friis’ beretning om den krise, der har ramt Europa efter den russiske invasion af Ukraine. En opdagelsesrejse, der fører hende til Moskva, Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og det centrale Tyskland, og til samtaler med folk som den polske frihedshelt Lech Walesa og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Håbet om det frie Europa, der voksede frem efter Berlinmurens fald, er lagt i graven, mener forfatteren, men hvad får vi så i stedet?

I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Den optimisme, der har præget os europæere i årtier, har i 2022 fået et alvorlig tilbageslag. Den ny krig iværksat af Rusland skaber usikkerhed om vores fremtid. Forfatteren af denne bog giver en samlet vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han tager udgangspunkt i konkrete erfaringer og pointerer, at vi betaler en pris for naivitet over for styret i Kreml. Viggo Fischer påpeger, at vi for længst burde have forstået den fare, vi var stillet overfor. Det gælder også i forholdet til det andet store diktatur, det kinesiske. Men udsigten er ikke alene mørk. Står demokratierne sammen, kan vi være forhåbningsfulde. Læserne tages med på en historisk rejse med nye perspektiver. Også til det store østasiatiske demokrati Japan, der er begyndt at finde sin form som en aktiv deltager i de frie landes samarbejde. Kan vi undgå en ny storkrig? Forfatteren er optimist, hvis demokratierne viser styrke og undgår de fejl, som førte til krigen i 1939. Danmark yder et bidrag ved at styrke sit forsvar, blandt andet med de nye avancerede amerikanske fly, som ses herunder.