Søgeresultater: 43

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Nærværende bog er den anden af oprindeligt planlagte to om de amerikansk-israelske relationer fra tiden før Anden Verdenskrig til i dag, men på grund af emnets omfang planlægges der nu også et tredje bind. Denne bog dækker perioden fra 1977-2008 og analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og Israel over en periode på 31 år. I den periode har der siddet fem amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Carter, Reagan, George H.W. Bush, Clinton og George W. Bush. Bogen viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været problemfri og uden konflikter, men at de kriser, der har måttet være, trods alt har været forbigående, fordi den grundlæggende følelse af et kultur- og værdifællesskab og undertiden fælles strategiske interesser har vejet langt tungere. I løbet af de godt tre årtier har Mellemøsten gennemgået en markant udvikling. Det israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske forhold har ændret karakter fra fjendskab til en større grad af dialog i en periode, hvor USA's engagement og rolle som mægler og facilitator har vekslet. Nogle af præsidenterne har investeret en stor del af deres tid og energi på en løsning af konflikterne, mens man hos andre af forskellige årsager ikke har kunnet registrere den samme entusiasme. Der har været fredskonferencer i Camp David, i Madrid, i Wye River Plantation og i Annapolis. Der har været forhandlinger mellem israelere, egyptere, palæstinensere, jordanere og syrere så forskellige steder som i Ismailiya, Sarpsborg, Shepherdstown, Genève, Taba og Sharm el-Sheikh, men der har også været krige i Libanon, Irak og i Gazastriben og palæstinensiske intifadaer på Vestbredden, i Gazastriben og i Østjerusalem som reaktion på forankringen af den israelske besættelse af områderne. Israelerne har desuden angrebet Iraks atomreaktor udenfor Bagdad mod USA's vilje og Syriens atomreaktor i landets østlige provins, Deir az-Zor, ligesom Iran contra-affæren og Pollard-affæren trak endog særdeles kraftige tråde til Israel. Der er indgået fredsaftaler mellem Israel og Egypten og mellem Israel og Jordan, men trods mange anstrengelser er der endnu ikke sluttet fred mellem Israel og palæstinenserne, mellem Israel og Syrien og mellem Israel og Libanon. Bogen bygger som det første bind, der dækker perioden fra 1933 til 1976, på omfattende studier af arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden.

Den danske regering sender i 2004 Claus Gade Sørensen (f. 1967) til Bagdad i Irak, hvor han på trods af raketangreb og selvmordsbombere skal bane vejen for hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere. Bogen giver et helt enestående indblik i dansk diplomati midt i en heksekedel. En velskrevet, åbenhjertig og humoristisk beretning med stærke oplevelser fra maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik.

"Det er dybt fascinerende at følge ham rundt i Bagdad."
-Pernille Bramming, Weekendavisen

"Situationen er vanvittig. Jobbet er vanvittigt. Læseværdig og sympatisk introduktion til maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik."
-Anders Jerichow, Politiken

"Der er tale om et værdifuldt øjenvidne til situationen i Irak."
-Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Dramatiske og uhyre velskrevne erindringer ... skal man kun læse én øjenvidneskildring af det irakiske kaos, er dette den rigtige bog at få fat på."
-Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende

Claus Gade Sørensen (f. 1967) var ansat som rådgiver i Udlændingestyrelsen 1997-2008. Han var udstationeret i Bagdad fra 2004 til 2005 som rådgiver i besættelsesadministrationens hovedkvarter og ambassaderåd på den danske ambassade.

Siden murens fald og Sovjetunionens kollaps har NATO gradvist inddæmmet Rusland. Klimaet mellem USA (og NATO) og Rusland er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig. Og hvis skyld er det? Putins, selvfølgelig! Herom er der udbredt enighed. Så stor er enigheden, at påstanden ikke er til debat i puslinglandet. Pressefriheden knirker betænkeligt. Det gælder både de trykte medier og de elektroniske. Og i Folketinget er der nærmest kun én politiker som tør se rationelt på forholdet mellem Vesten og Rusland. Som uddannet sprogofficer behersker Marie Krarup russisk. Hun har boet tre år i Moskva og været assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. Hun ved, hvad hun taler om, og i bogen samtaler hun med 17 eksperter fra Rusland, Ukraine, Canada, Letland, England og USA om forholdet mellem øst og vest. Den vestlige debat om Rusland er – som også beskrevet i bogens indledning – så betændt, at det er vanskeligt at komme med et afbalanceret indlæg om Rusland. Hvis ikke man gentager påstandene om, at Rusland aggressivt og som led i en ekspansiv strategi har overtrådt international ret, erobret dele af et naboland og nu er i gang med en aktiv hybridkrig imod Vesten, beskyldes man for at være Putins agent. Danmarks udenrigspolitik er, som enhver vil vide, ikke til diskussion. Men spørgsmålet er, hvad læseren af en af de vigtigste og ærligste udenrigspolitiske udgivelser i årtier mon mener – efter at have læst bogen. Marie Krarup (f.1965) er folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Hun er uddannet i militæret som sprogofficer med grunduddannelse i russisk.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.

TÅRERNES EUROPA er Lykke Friis’ beretning om den krise, der har ramt Europa efter den russiske invasion af Ukraine. En opdagelsesrejse, der fører hende til Moskva, Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og det centrale Tyskland, og til samtaler med folk som den polske frihedshelt Lech Walesa og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Håbet om det frie Europa, der voksede frem efter Berlinmurens fald, er lagt i graven, mener forfatteren, men hvad får vi så i stedet?

Forholdet mellem USA og Tyskland er langt og omtumlet. Krig og kærlighed, afmagt og afhængighed, samarbejde og sammenbrud. Mange ord kan bruges om relationen, men de mest præcise er ikke desto mindre: verdens vigtigste alliance. For i international politik er der ingen alliance siden den tyske genforening, der har været vigtigere end den mellem amerikanerne og tyskerne. I denne bog ser Mirco Reimer-Elster nærmere på relationen mellem USA og Tyskland efter genforeningen og undersøger, om det også i fremtiden vil være rigtigt at betegne relationen som ’verdens vigtigste alliance’. Mirco Reimer-Elster (f. 1986) er cand.mag. i amerikanske studier og underviser i amerikansk historie på Syddansk Universitet og i tysk historie på Folkeuniversitetet. Han er tysk og har boet i Forbundsrepublikken i 23 år, indtil han kom til Danmark i 2009. Han har tidligere bidraget til antologierne Fem år med Obama – forandring, vi kunne tro på?, Glimt af Amerika, Fiktionens magt og Den amerikanske drøm.

Den hemmelige krig er fortællingen om efterretningskrigen i og omkring Danmark, i særdeleshed under, på og over Østersøen og de danske farvande. For med Danmarks placering mellem stormagter i vest og i øst blev vi centrale for Den Kolde Krig.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

De personlige oplevelser og anekdoter er den røde tråd gennem Villy Søvndals fortælling, der begynder i barndomshjemmet i Linde ved Struer og tager læseren med på rejser i hele verden gennem nedslagspunkter i kalenderen fra tiden som udenrigsminister. Vi går ud på aftrædelsen – og perspektiverer til, hvad der er sket siden i verden. Det nytter at gøre noget, er budskabet i ”Hav tålmodighed”, og Villy Søvndal tager læseren med ind bag facaden i international politik og fortæller historien om verdens sande tilstand i dag – og hvor verden bevæger.

I ”Angrebet” forklarer verdens førende forsker inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvad vi kan lære af krigen.