Søgeresultater: 58

Under 1. verdenskrig var Danmark neutralt, og det gav landet mulighed for at tage sig af krigsfanger på tværs af alliancer. I Nordsjælland blev Horserødlejren bygget, og i Viborg blev Haldlejren oprettet til at tage sig af krigsfangerne. Syge krigsfanger fra Rusland, Tyskland og Det Østrig-ungarske Rige blev sendt til Danmark, og i selve Rusland blev Danmark eneansvarlig for samtlige krigsfanger efter den russiske revolution.

Den danske historiker Bent Blüdnikow fortæller om en lang række af disse krigsfangers skæbner, og hvad der bragte dem til Danmark. Bogen giver et spændende indblik i Danmarks rolle under 1. verdenskrig. Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Jeg er katolik, cattolico apostolico romano, sagde den unge, flotte officer – men jeg tilstår, at før krigen gjorde jeg ikke meget ud af religionen. Så kom jeg til fronten, og dér lærte jeg at bede. En messe i løbegravene, det er noget andet, end når præsten står hjemme for alteret og hasper latin af sig, og en messedreng svarer, medens han vender sig om for at se, hvad der foregår i kirken. Og kanonerne præker bedre end nogen kapuciner. Når man har set, hvad jeg har set... Et eksempel blot: der falder en granat ned i en gruppe på fire officerer. Da røgen driver bort, er der en hoben kødmad tilbage, og i et træ hænger et frisk afrevet ben, endnu ganske varmt..."

I sine rejseberetninger og digte "I det yderste Belgien" beretter Johannes Jørgensen om sit forhold til den store krig, der for altid skulle ændre moderne krigsførelse med sine bomber og maskiner – og styrke Jørgensens tro.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

1. verdenskrig er skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen. I bogen gennemgår han nogle af de største militærstrategiske beslutninger og begivenheder i 1.verdenskrig, i et sprog, så læserne føler sig taget i hånden.

Bogen giver et godt overblik over krigens forløb, fra den startede i 1914 til sin slutning i 19.
Bogen har mange flotte billeder, og et tydeligt fokus på de militæroperationer og våben der blev afgørende for krigens forløb.

En spændende og stærk opfølger til 2. verdenskrig i samme serie.

Den store katastrofe bliver i efteråret 2017 fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: FØRSTE VERDENSKRIG

"Den næste Dag kom vi gennem Paris. Det var jo ikke som Sejrherre, men som Krigsfanger. Civilbefolkningen saa ikke paa os med milde Øjne, tværtimod! Det var nu heller ikke saa mærkeligt, naar vi vilde lægge deres Land øde. Havde vi ikke været bevogtet, var vi ganske bestemt ikke kommet levende igennem alle de mange Byer, vi herefter passerede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1955.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Da jeg i den raakolde Vintermorgen spadserede fra Hovedbanegaarden ud til Kasernen, tænkte jeg paa, at nu var Kredsløbet sluttet. Jeg blev indkaldt en af de smukke Sommerdage først i August 1914 som Skomager ved Beklædningsdepotet i Bahrenfeld for at lave Støvler til det 9. Armékorps og blev indkvarteret paa den samme Kaserne, hvor jeg nu skulde have mine Afskedspapirer."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1960.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Godefroy Antoine Hoffmann var en dansk soldat, som deltog i Første Verdenskrig på fransk side i Fremmedlegionen. Efter krigen nedskrev han sine erindringer fra årene, hvor han kæmpede på den franske slagmark, og disse erindringer danner grundlaget for singlen “Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen”. Godefroy Antoine Hoffmanns barnebarn, Finn Hoffmann, har haft de håndskrevne erindringer liggende, siden hans far døde i 1983, og nu har han valgt at offentliggøre dem. Journalist og historiker, Bent Blüdnikow, skriver epilog til singlen.

Det skulle være en hurtig lynkrig, hvor Det Tyske Kejserrige satte naboerne på plads. På den anden side, hos Ententemagterne Frankrig, Rusland og Storbritannien, var optimismen også i top: Opildnet af eventyrlyst meldte tusindvis af unge mænd sig frivilligt for at forsvare nationens ære. Virkeligheden blev en helt anden. Snart var fronterne fastlåst i et dødbringende mudderhelvede midt i Europa, og trods nye våben som giftgas, torpedobevæbnede ubåde, armerede tanks og jagerfly med maskingeværer trak krigen i langdrag. Sejpineriet fik først ende, da USA i 1917 følte sig provokeret til at gå ind. Ankomsten af friske amerikanske styrker vendte snart krigen til Ententens fordel. Og selvom Det Tyske Kejserrige tabte, var våbenhvilen på høje tid. De civile tyskere sultede, og revolutionen ulmede lige under overfladen, godt inspireret af udviklingen i Rusland. Men Versaillestraktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tværtimod. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Ørnens flugt over Rhinen og over Ækvator" er en samling af Karl Larsens kronikker, som udkom under 1. verdenskrig i dagblade som Politiken, Svenska Dagbladet og i tidsskriftet Tilskueren. Hans kilder stammede fra entente-landenes presse og stiller sig kritisk over for den franske politik og krigsførsel og – på kontroversiel vis – på tyskernes side.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/ Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Med "Klokke Roland" betrådte Johannes Jørgensen i 1915 hidtil ukendt land: den politiske scene. I bogen fremlægger han de belgiske vidnesbyrd om Tysklands overfald på Belgien under 1. verdenskrig. Umiddelbart modtog den danske offentlighed bogen med stor velvilje – men særligt én kritisk stemme måtte Johannes Jørgensen tage til genmæle over for: præsten Anker Kirkeby, som beskyldte Jørgensen for at forvrænge kendsgerningerne. Resultatet blev bogen "Den slette tjeners svar" fra 1918.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.