Søgeresultater: 253

"Den næste Dag kom vi gennem Paris. Det var jo ikke som Sejrherre, men som Krigsfanger. Civilbefolkningen saa ikke paa os med milde Øjne, tværtimod! Det var nu heller ikke saa mærkeligt, naar vi vilde lægge deres Land øde. Havde vi ikke været bevogtet, var vi ganske bestemt ikke kommet levende igennem alle de mange Byer, vi herefter passerede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1955.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."

Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.

"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

"Da jeg i den raakolde Vintermorgen spadserede fra Hovedbanegaarden ud til Kasernen, tænkte jeg paa, at nu var Kredsløbet sluttet. Jeg blev indkaldt en af de smukke Sommerdage først i August 1914 som Skomager ved Beklædningsdepotet i Bahrenfeld for at lave Støvler til det 9. Armékorps og blev indkvarteret paa den samme Kaserne, hvor jeg nu skulde have mine Afskedspapirer."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1960.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Engang i 1986 modtog Maria Giacobbe en indbydelse til en international forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, et rejsemål, der aldrig havde stået højt oppe på hendes ønskeliste; men hun slog alligevel til.

Lige fra begyndelsen skete der forviklinger og misforståelser. Giacobbe præsenterede sig som ”novel writer”, hvilket blev opfattet som ”Nobel writer”, og derefter var der ingen ende på opmærksomheden og opvartningen: Hvad ville man ikke gøre for en nobelprismodtager?

Alt dette stod i skærende modsætning til den fattigdom, undertrykkelse og benhårde styring, hun fornemmede overalt, hvor hun kom i det lukkede land: Den store leder, Kim Il-Sung, stod til hyldest i alle tænkelige sammenhænge, alt skete til ære for ham, han kunne takkes for alle Koreas påståede lyksaligheder – som Giacobbe havde forfærdelig svært ved at få øje på nogen steder.

Maria Giacobbe er en opmærksom rejsende, som fortæller med både politisk viden, indignation, humor og selvironi om en mærkværdig rejse til et skræmmende land.

En sanse- og oplevelsesmættet erindrings/rejsebog af høj kvalitet om en rejse til en forfatterkongres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, i 1986.

Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform.

I "Alt har sin pris" giver Marianne Jelved sit bud på politiske visioner for Danmark og det europæiske samarbejde. Og vi får et indblik i det praktiske politiske arbejde, da hun blandt andet tager os med bag kulisserne i EU‘s ministerråd. Marianne Jelved fortæller om vejen til en politisk karriere, om sine rødder og de gode år som lærer. Det brændende engagement går igen i alle de opgaver, Marianne Jelved tager på sig. Et engagement, som nærmest uundgåeligt førte hende ind i først fag- og kommunalpolitik og siden til Christiansborg og videre til det nordiske og europæiske samarbejde, som hun er en varm fortaler for.

Marianne Jelved (f. 1943) er en af de helt store profiler i dansk politik. Hun er uddannet lærer, men har siddet i Folketinget siden 1987 og var fra 1990-2007 leder af sit parti Det Radikale Venstre. Gennem sin politiske karriere har Marianne Jelved haft flere forskellige ministerposter, blandt andet har hun været økonomiminister fra 1993-2001 og kulturminister fra 2012-2015.

Nazisternes belejring af Leningrad, det nuværende Skt. Petersborg, begyndte den 8. september 1941 og varede næsten 900 dage. Lena Mukhina er 16 år gammel, da hun i maj måned 1941 begynder at skrive dagbog om sine tanker og sine håb, sin dagligdag med klassekammeraterne og sin frygt for at få dårlige karakterer. Men i september bliver historien en anden. Nazisterne belejrer Leningrad, og den personlige fortællestil bliver til en grufuld beretning om kronisk sult, fortvivlelse og død i den belejrede by. Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-for-dag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.

"Man kunne normalt tage til Hebron uden formaliteter, men netop natten til 12. november var tre israelske soldater blevet dræbt og seks såret i et minefelt langs våbenstilstandslinjen i Hebron-sektionen. Det havde affødt jordanske militære foranstaltninger, og jeg måtte hente et laissez-passer hos Jerusalems guvernør Anouar al Khatib."

Ib Rehné deler ud af minder om sine mange år som korrespondent i Mellemøsten og de utallige spændende mennesker, han mødte. Han følger den dramatiske udvikling i regionen på helt nært hold og er flere gange så tæt på begivenhederne, at hans eget liv kommer i fare. Han præsenterer os for et væld af interessante personer, der alle har deres egen særlige interesse i de konflikter, der præger regionen. Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.

Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.

Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

Erindringer om træfningerne ved Dybbøl i 1864, hvor Wilhelm Dinesen deltog som ung løjtnant i den danske hær.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71 og om Pariserkommunen i 1871. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

Vinter i Prag er den verdenskendte, tjekkiskfødte politiker Madeleine Albrights stærkt personlige historie om sin egen og sin families skæbne under og efter 2. Verdenskrigs grusomheder. Det er historien om en barndom i skyggen af jødeudryddelser, kommunismens fremmarch og Den Kolde Krigs begyndelse.

"Slaveriet i Nordamerika er på mange måder et særligt kapitel i den vestlige civilisations historie. Det tog sin begyndelse i det tidlige 17. århundrede og blev først afskaffet under den amerikanske borgerkrig. Man bliver aldrig færdig med at undre sig over, at man så langt op i tiden kunne have et system, hvorunder mennesker fra en anden verdensdel blev behandlet som husdyr...

De erindringer fra slaveriets periode (i USA 1700-1865), som bogen bringer i oversat form, er hudløst autentiske beretninger..."

Erik Overgaard Pedersen (f. 1950) er en dansk historiker, underviser og forfatter, uddannet cand.mag og dr.phil. i historie. Han har udgivet flere bøger om bl.a. slaveriet i Nordamerika og opstanden mod diskrimering og raceadskillelse i det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelse.

Mogens Pontoppidan (f. 1937) er cand.mag. i biologi og geografi og lektor ved Duborgskolen i Flensborg.