Søgeresultater: 54

"Således som Operationsbefaling nr. 1 var formuleret, var det klart for enhver militær befalingsmodtager, at jernbanesabotagen nu var indplaceret i en større strategisk sammenhæng, nemlig invasionen i Normandiet, og at forsinkelsen af tyske troppeforskydninger var hovedopgaven. Det var det, som det drejede sig om for det jyske sabotagearbejde."

Med udgangspunkt i en lang række udtalelser fra tidligere modstandsfolk og et væld af dokumenter fra statens arkiver beskriver historiker Aage Trommer modstandsbevægelsens vigtige og alsidige arbejde i Syd- og Sønderjylland under besættelsen. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark – noget, som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983.nnAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

Modstandskampens børn fortæller den dramatiske historie om en samling danske familier i krig, flettet sammen af stem­mer fra to generationer. Bogen handler om ni tapre unge mænd og kvinder, der traf et valg, da nazisterne besatte Danmark i 1940: De gik til kamp, og betalte prisen. Otte af dem blev taget af tyskerne og deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. En nåede at flygte til Sverige. Bogen handler også om deres børn, om generationen efter, om ni mænd og kvinder, der voksede op i krigens skygge og betalte en anden pris. Børn, hvis forældre nok var helte, men som også var traumatiserede af krigen, både af selve modstandskampen og af det tyske fangenskab. En af konsekvenserne var, at selvom familierne på overfladen var velfungerende og normale, så lå disharmonien og traumerne og lurede lige nedenunder. Der var tabuer, som blev mødt med rungende tavshed eller pludselige uforklarlige raseriudbrud. Modstandskampens børn tager afsæt i forældrenes breve, dagbøger og erindringer fra besættelsen, og i interviews med og tekster fra deres døtre og sønner. Resultatet er en fortæl­ling om krig og fred, om mod og svigt, om traumer, der går i arv, og om de følger krigen fik for frihedskæmperne selv og ikke mindst for deres børn, som voksede op med de ulykkeli­ge konsekvenser af et valg, de ikke havde haft indflydelse på. Det er samtidig en beretning om forståelse og tilgivelse, og om at komme overens med, hvem man er, og hvor man kommer fra. De ni voksne børn, der medvirker i bogen, er: Steen Klitgård Povlsen, Jytte Windel Kahr, Annette Holtze, Lise Baastrup, Ester Christiansen, Kjeld Malthe-Bruun, Mariann de Lorenzi, Tonny Bartram og Ulla Lunn.

Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Formålet med bogen er at sætte nyt lys på det sønderjyske modstandsarbejde og herigennem også at rette spottet mod de grupper, der helt eller delvist misbilligede frihedskampens værdier. En sådan beskrivelse af de modstandere, som modstandsbevægelsen i Sønderjylland kæmpede imod, kan risikere at efterlade det indtryk, at der stort set ikke var nogen, der sympatiserede med frihedskampen. Det ville imidlertid langt fra være i overensstemmelse med virkeligheden. Opbakningen i den sønderjyske befolkning var lige så stor som andre steder, når den hjemmetyske del af befolkningen lades ude af betragtning, idet disse i sagens natur ikke kunne sympatisere med ønsket om at få tyskerne sendt syd for grænsen.

"Kommunist under besættelsen" er den tidligere ledende kommunist Børge Houmanns egen beretning om årene som modstandsmand under besættelsen, hvor han blandt andet var organisator af den illegale presse og Danmarks Frihedsråd. Børge Houmann (1902-1994) var dansk forfatter, redaktør, modstandsmand, folketingsmedlem og kommunist. Under besættelsen var han en ledende kraft i organiseringen af den illegale presse, herunder Frit Danmark. Samtidig var han politisk leder af sabotagegruppen BOPA og repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Frihedsrådet.

Det er årene fra besættelsens ophør til i dag, Mogens Fog skildrer i dette andet bind af sine erindringer, og få har vel været så aktiv og dybt engageret i såvel politik som universitetsforhold som netop han.

Det er derfor kun naturligt, at hans Efterskrift falder i flere afsnit, for hans bevægede liv har i højere grad end de flestes været inddelt i skiftende perioder.

Den første var knyttet til politik. Det er folketingsårene fra 45 til 50, hvor Fog sad som minister for særlige anliggender. Det er retsopgøret og øst-vest-konflikterne og optakten til den kolde krig, der bragte splittelse mellem de tidligere modstandskammerater, det er den bevægede polemik om »Fredens Tilhængere« og hans eget forhold til DKP, som han gør nøje rede for.

De senere år er viet universitetet og hans tid som rektor. Han lægger ikke skjul på vanskelighederne grundet den store tilgang og beskæftiger sig indgående med studenteroprøret og de demonstrationer og episoder, som dengang var et særsyn og som krævede den ro og det kølige overlæg, som vel kun han var i besiddelse af.

Det sidste kapitel er viet otiets år. Det er en klog mand, der ser tilbage på et begivenhedsrigt liv, og som nøgternt videregiver sine førstehåndsoplevelser til læseren.

En stærk beretning om forfatterens 
barndomsår under besættelsen. 'Eftertid' tager sin begyndelse i efteråret 1944 mens far stadig er fængslet og senere kommer i kz-lejr. Mor bliver løsladt september 1944, men er stadig under mistanke. Jeg beskriver, hvordan det var at været "gået under jorden". Dagligdagen uden far og med en stærkt nervesvækket mor, fars hjemkomst, og kampen for at få en hverdag op at stå. Skænderierne, fortielserne, retssagen mod Ib Birkedal og familiens opløsning.

Nyvej 10A er en yderst personlig roman, hvor forfatteren, Rolf Bagger, skildrer sine forældres liv, deres virke i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og det stormfulde ægteskab, der dannede rammen om hans barndomshjem, herskabslejligheden på Nyvej 10A på Frederiksberg. Rolf Bagger giver ubehagelige teorier om, hvad der egentlig foregik i det borgerlige hjem, og hvorfor vennerne fra modstandsbevægelsen blev faset ud kort tid efter krigens slutning. Rolf Bagger er født i 1937. Han er uddannet i litteraturstudier og har erfaring inden for så forskellige områder som militæret, Etisk råd og journalistik. Efter sin debutroman, Fremmed by, i 1959 har han udgivet en lang række samtidsromaner, der skildrer vidt forskellige skæbner i det danske samfund helt op til i dag.

Året er 1940, og nazisterne har erobret Polen. Den dansk-polske pige Anita er kun ni år gammel, da hendes forældre beslutter, at familien skal flygte fra Polen til Danmark, hvor faren kommer fra. Men nazisterne og krigen hersker også i Danmark, og i afmagt og trang til at gøre noget involverer Anitas far og storebroren Marc sig i modstandsbevægelsen. Gennem barnets øjne ser vi, hvordan krigen splitter alting ad. Anita indser tidligt, at hun må forme og holde fast i sin identitet, hvis hun ikke også skal blive ødelagt af krigen.
Marianne Dybbroe (f. 1932-2015) var en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet ungdomsbogen "Ravklumpen" om at være barn under anden verdenskrig.

For mange unge var den eneste mulige reaktion på modgangen under den tyske besættelse 1940-45 at gå ind i det organiserede modstandsarbejde. Det gjaldt ikke mindst de konservative unge, der opfattede den politik, der var blevet ført i Danmark frem til 9. april som både uforståelig og utilgivelig. Modstanden var med til at modne de unge, og efter krigen gik Konservativ Ungdoms landsorganisation aktivt ind i arbejdet med at udvikle et demokratisk dansk samfund. I denne bog fortæller Knud Meister historien om en generations modgang, der blev til modstand og derefter til modning. Knud Meister (1913-1989) var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine. I dag er han nok mest kendt for sammen med Carlo Andersen at være ophavsmand til de populære Jan- og Puk-bøger, der udkom fra midt i 1940’erne til midt i 1960’erne.

"Fra provokation til modstandskamp. Dansk Samling 1941-1945" er historien om, hvordan Dansk Samling udviklede sig til en modstandsorganisation under besættelsen i Danmark og på hvilken måde organisationen indgik i den samlede modstandsbevægelse. Det er en analyse af sammenhængen mellem Dansk Samlings idégrundlag og deltagelsen i modstandskampen gennem et blik på partiets udvikling før, under og efter besættelsesårene. Bogen blev udgivet i forbindelse med 50-året for befrielsen i 1995. Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man. Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika. Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun? I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

"De sorte tog: Lokomotivmændi krig" er en skildring af livet under tyskernes besættelse af Danmark i 1940-1945 set fra lokomotivførernes perspektiv. Jernbanen var Danmarks nerve og skinnenettet fragtede madvarer og andre forsyninger rundt mellem landsdelene. Men jernbanen var også et udsat mål for sabotage, da den tyske værnemagt benyttede skinnerne til at fragte våben og anden krigsmateriel rundt. Det var derfor med livet som indsats, at lokomotivførerne holdt hjulene igang under det besatte Danmark. Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter. nI løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker. nCarl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller. n