Søgeresultater: 15

Kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig - især efter sociale mediers indtog i Danmark. Det betyder, at den måde, interesseorganisationen og kommunikatøren skal kommunikere på, også har ændret sig, hvis de vil have resultater. Du skal udnytte de muligheder, sociale og digitale medier giver, fordi det er den optimale måde at smøre tandhjulene i dine klassiske kommunikationsdiscipliner, så du får effekten.

Denne bog er for nye og lidt mere øvede brugere, som ønsker at bliver superbrugere af Photoshop 2020 og kunne løse mange forskellige opgaver med Photoshop 2020. Du får værktøjerne i denne bog, men det kræver som regel en del øvelse i brugen af de mange forskellige værktøjer på forskellige billeder i praksis for at blive superbruger.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

Teorier på 30 sekunder forklarer på revolutionerende vis de 50 mest betydningsfulde og spændende videnskabelige teorier.

Denne bog er baseret på tv-programmet "Reimer Bo møder ...", hvor Reimer Bo Christensen interviewede 23 kendte danskere, for i det 24. program selv at lade sig interviewe af Tommy Kenter. I "Samtaler" dykker han ned i nogle af de journalistiske og psykologiske overvejelser, han gjorde sig før, under og efter de mange interviews. Du kan blandt andet læse om mødet med Poul Nyrup Rasmussen, Bjarne Riis, Synnøve Søe, Hanne Boel og Ole Ernst. Reimer Bo Christensen (f. 1950) har været vært på blandt andet DR’s TV-Avisen og 21 Søndag samt på en lang række tv-programmer og talkshows. I dag arbejder han selvstændigt som journalist og rådgiver og er derudover formand for Publicistklubben.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information.

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".

Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme. Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv. Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil. Omtale af bogen 'Derfor skal du læse den: Mange af os kunne godt tænke os at bruge mindre tid på alt det digitale, og her får vi gode håndgribelige øvelser til hvordan.' - Psykologi

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

Tidsskrifterne Heretica (1948-53), Athenæum (1946-49) og Dialog (1950-61) fra efterkrigsårene har på mange måder været med til at forme dansk kultur, litteratur og åndsliv. Bogen "Kætterier og dialoger" fra 1986 er en kulturkritisk undersøgelse af de tre tidsskrifter, der placerer dem i den tid, de blev til i – en tid, der var præget af overgangen fra besættelse til befrielse, den kolde krig, udviklingen af velfærdsstaten og massekulturens fremgang. Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".