Søgeresultater: 50

Brostrøms vandring i de bøger, der har betydet utrolig meget for ham, tegner indirekte et selvportræt, for den litteratur, man finder genklang i, siger meget om én selv. I ca. 50 små kapitler, der kommer rundt om kanoniserede klassikere som fx Cervantes, dansk salmedigtning, modernisme og nordisk lyrik, præsenterer Brostrøm de læste bøger og fortæller samtidig, hvordan de har formet og ramt ham.

Det er en bog, der vidner om et (89 år) langt liv med bøger, professionelt og privat. Brostrøm lever for og ånder gennem litteraturen, og hans formelle viden og følelsesmæssige engagement er uden sidestykke.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen

Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende

Suzanne Brøgger registrerer seismografisk sin omverden og er aldrig bange for at sætte sig selv i spil. Dette er en dagbog skrevet i tiåret 2010-20. Den omhandler hverdagslivet på landet, beskriver rejser og begivenheder, giver nøgterne registreringer, kommenterer den samfundsmæssige og politiske udvikling og indeholder længere refleksioner. Den er både skrevet fra dag til dag og i pludselige spring.

Erling Kristensens forunderlige bog "Mens vindrosen blomstrede" er et tilbageblik på hans liv og på den egn, der har haft så stor indvirkning på hans sind. Erindringer om de første vindmøller er mejslet ind i hans bevidsthed, ligesom vindrosens blomstren er forbundet med noget ganske særligt fra hans tidligste minder. Bogen er en poetisk rejse igennem barndommens magiske land.

Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk og svensk.

Hver ny bog og fremstilling, der med kvalitet og engagement vil føre sin læser ind i H.C. Andersens højloftede, men også komplekse kunst, er derfor velkommen. I nærværende bog har Aase Paaskesen Schmidt begivet sig ud på en rejse i Andersen, hvor hun møjsommeligt, men også med tydelig lyst har gravet dybt i Andersens egne kommentarer og motiver. Hendes arbejde bidrager til en systematisk forståelse af Andersen ved at sammen- og modstille citater, udsagn og kommentarer på frugtbar vis, der fører til erkendelser og indsigt i digterens værksted. Aase Paaskesen Schmidt har derfor skabt et skrift, der både gavner og uddyber adgangen til Andersens kunst, men som også er læseværdig og underholdende. Dertil har Aase Paaskesen Schmidt forsynet sin omfattende fremstilling med tegninger, og tak for dem. Fra Johs. Nørregaard Frandsens forord

"Jeg læner mig mod verden" er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

“Historier er det som binder os sammen og minder os om, at håb altid er muligt.” - Heather Morris I Historier om håb – at finde inspiration i hverdagen tager den internationale bestsellerforfatter, Heather Morris, os med på en inspirationsfyldt rejse gennem de mest skelsættende oplevelser i sit liv. Her kan du blandt andet læse historien om hvordan hun mødte Lale Sokolov (Tatovøren fra Auschwitz) og deres lange og nære venskab. Heathers store talent – det at kunne lytte til mennesker omkring hende – førte til at Lale kunne fortælle sin livshistorie og i sidste ende til Heathers bestsellerroman, Tatovøren fra Auschwitz. I bogen udforskes Heathers enestående rejse som forfatter i form af små fortællinger om de utrolige mennesker hun har mødt, de fantastiske historier, som er blevet delt med hende, og hvad historierne kan lære os alle.

Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget.

"Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

Smith lukker os ind i det det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Kendte og ukendte tekster fra hele Johannes V. Jensens forfatterskab. Hovedparten af teksterne knytter sig til erindringer om barndommen og om Himmerland. "Kenderen Niels Birger Wamberg har fået den fine idé at kreere de erindringer som Jensen aldrig fik skrevet, ved at sammenstille tekster fra hele forfatterskabet ... Det er en bog at gå på opdagelse i." - Hans Hertel, Politiken.